Danskernes mod på at investere i en varmepumper går fortsat nedad. Og ikke bare med en lettere fald, men med et dramatisk fald, der for alvor sætter gang i tankerne om, hvorvidt der skal gøres noget radikalt, hvis salget skal rette sig.
2023 blev omtalt i branchen som noget af et katastrofeår – hvad første kvartal af i år skal kaldes må stå hen i det uvisse, men tal fra Energistyrelse viser, at salget af vandbårne varmepumper er faldet med markante 81 procent fra 1. kvartal i det såkaldte katastrofeår til de første tre måneder af i år.
Derfor råber TEKNIQ Arbejdsgiverne nu vagt i gevær.
– Det er nødvendigt, at politikerne og myndighederne forstår, at de med tilskudsordningerne har utrolig stor betydning for udviklingen i markedet for varmepumper. Derfor er de nødt til at sætte puljerne fri og gentænke hele systemet for, hvordan man kan holde dampen oppe på den grønne omstilling, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Organisationen peger selv på tre måder til at få gang i omstillingen
- Hold støttepuljerne til varmepumper åbne hele året, så borgerne kan få tilskud, når de har lyst til at investere.
- Gør det mere attraktivt at investere i områder, hvor fjernvarmen med stor sandsynlighed aldrig når ud (bl.a. i landdistrikterne)
- Regulér energiafgifter på el og gas for at stimulere markedet.
Hos en del boligejere spiller gasprisen den store rolle. Gasfyret er langt billigere at købe end en varmepumpe, og da gasprisen samtidig er raslet ned, er det svært at overbevise dem om, at de skal vælge noget andet, hvis ikke fjernvarme er en mulighed
– For halvandet år siden var der vild panik, og man kunne ikke komme af med gasfyrene hurtigt nok. Nu er panikken forsvundet, og det er nok meget godt. Men der er behov for, at vi får lagt et spor som sikrer, at vi ikke taber momentum, men kan sikre en effektiv udrulning af varmepumper og fjernvarme, der fremover skal stå for hovedparten af boligopvarmningen i Danmark, siger Troels Blicher Danielsen.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne