Med hjemmel i en ny bekendtgørelse lægger Københavns Kommune op til, at ældre brændeovne fra før 2008 skal udskiftes eller sløjfes, hvis boligen er beliggende i et område med kollektiv varmeforsyning.
Formålet er nedbringe den lokale luftforurening, som især ældre brændeovne giver, og selvom antallet af brændeovne i hovedstaden er faldende, er det forventningen, at op imod 3.200 vil blive berørt.
– Vi er nødt til at arbejde aktivt for at nedbringe luftforureningen i København. Det gælder både i det store billede, men også lokalt rundt om i byen. Mange undersøgelser viser, at luftforurening har stor negativ indvirkning på mennesker. Derfor skal vi gøre brug af alle de tiltag og midler, som står til rådighed for os, siger Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.
De nye regler kommer i øvrigt også til at gælde byens kolonihaver
Godkendes forvaltningens forslag, skal forskriften i høring i 8 uger. Derefter vil den blive forelagt udvalget igen og forventes at kunne tages i brug fra ultimo 2025.
Kilde: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen