Hofor har netop taget et afgørende skridt mod at levere CO2-neutral fjernvarme til Københavns 600.000 indbyggere. Amagerværket, der producerer fjernvarme til byen, fyrer nu udelukkende med bæredygtig biomasse. Det er et endegyldigt farvel til forurenende kul i Hofors forsyning og en vigtig milepæl på Københavns vej mod at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
I næsten 100 år er københavnernes huse og bygninger blevet varmet op med fjernvarme fra olie og kul. Det er nu slut. Med det nye biomassefyrede kraftvarmeværk, AMV4, siger hovedstaden definitivt farvel til forurenende kul i varmeproduktionen og træder ind i en grønnere fremtid med mere bæredygtig fjernvarme.
– Grøn energi og bæredygtig opvarmning er afgørende for en grøn hovedstad med renere luft. Nu siger vi endegyldigt farvel til næsten 100 år med opvarmning fra forurenende olie og kuI, der belaster klimaet. Fremover vil mere end 80 procent af københavnernes fjernvarme komme fra CO2-neutrale kilder – det er et stort og afgørende skridt for, at København bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
København i førertrøjen
København har med en af verdens mest ambitiøse klimaplaner lagt sig i spidsen for den grønne omstilling. Byen gennemfører energirenoveringer af alle kommunale bygninger, sætter ind for at sikre en renere byggesektor og omstiller alle byens dieselbusser til grønne busser, der hverken sviner eller udleder CO2 og meget mere.
Med AMV4 føjes et afgørende kapitel til den fortælling – for byens energiforsyning er hjørnestenen i ambitionen om at blive CO2-neutral i 2025. Hofor bidrager samtidig til det nationale klimamål om en 70 procent reduktion af CO2-udledningen i 2030.
Toptunet flisfyret kraftvarmeværk
Den nye blok 4 på Amagerværket er med sine 5 milliarder kroner til dato den dyreste investering i Hofors historie. Der er tale om et højenergieffektivt og fleksibelt kraftvarmeværk, der er gearet til fremtidens forsyning. Værket er designet til at udnytte energien i brændslet maksimalt og kan ramme en virkningsgrad på 113 procent, da flis med høj fugt skaber energi både ved afbrænding og ved kondensering af den fordampede fugt. Værket har afløst AMV3, der i ugen op til påskeferien brugte det sidste kul på lagerpladsen.
Flere skridt i målrettet grøn strategi
Biomassen kan dog ikke stå alene. Det er ikke den endelige løsning, men en uomgængelig grøn trædesten på vejen mod en bred vifte af grønne teknologier. Hofor arbejder målrettet på at udbygge og udvikle de brændselsfrie teknologier, som med tiden skal supplere og erstatte biomassen. Det drejer sig om sol, vind, geotermi og store varmepumper, der udnytter energien fra grundvand, spildevand og havvand. I år bygger Hofor desuden en stor varmepumpe, der udnytter industriel overskudsvarme fra Novozymes.
– Idriftsættelsen af det nye biomassefyrede kraftvarmeværk er en fantastisk milepæl, der har gjort det muligt at få de sorte kul ud af varmeforsyningen. Men vi læner os ikke tilbage og slapper af, tværtimod. Vi arbejder intenst på at udvikle og styrke andre typer af vedvarende energikilder. Flere store varmepumper, solceller og havmøller i Øresund er nogle af de brændselsfrie teknologier, som vi arbejder på at realisere, siger administrerende direktør i Hofor, Lars Therkildsen.