BMS-Konferencen 2020, der sponseres af Honeywell Partner Channel, afholdes den 15. september i Aarhus på Hotel Scandic og den 17. september i København på Radisson Blu Scandinavia. Konferencen bygger videre på CTS-Konferencen i 2016, der havde over 550 deltagere.
I 2014 afholdt Trend den første CTS-konference i Danmark, hvor mere end 400 deltagere fra branchen fik mulighed for at drøfte, hvordan kvaliteten af CTS-installationer kunne højnes.
Succesen blev gentaget i 2016 under temaet “Fra idé til dokumenteret succes” og med deltagelse af over 550 professionelle fra alle led i byggeriets værdikæde og mere end 50 personer på venteliste.
I år vender konferencen tilbage for tredje gang. Denne gang under navnet BMS-Konferencen 2020 og med temaet: Shaping the futures of buildings in tomorrow’s connected world.
Den eneste af sin art
– Vi er overordentlig glade for, at vi igen har muligheden for at afholde denne unikke landsdækkende konference, der er den eneste af sin art i Danmark. Vi kunne se, hvordan konferencen i 2016 for alvor fik startet en nødvendig debat i branchen om, hvordan vi i værdikæden forholder os til de bygningstekniske installationer, der har afgørende betydning for brugeroplevelse, indeklima, energi- og driftsoptimeringer samt værdisikring af bygningerne. I år hæver vi imidlertid barren endnu engang – blandt andet ved at give konferencen et mere internationalt tilsnit. Vi glæder os derfor til at kunne præsentere en flot palette af førende danske og udenlandske eksperter inden for hvert deres felt. De vil på konferencen kigge nærmere på de udfordringer, muligheder, teknologier og behov, som vi står overfor i de nye 20’ere, fortæller Søren Sloth Eriksen, Sr. Business Development Manager hos Honeywell Partner Channel.
Han slår yderligere fast, at et meget vigtigt element på BMS-Konferencen 2020 er, at deltagerne vil have rig lejlighed til indbyrdes networking, drøftelser og idéudveksling på et højt fagligt niveau med kollegaer fra alle led i værdikæden.
Gratis tilmelding
Temaet knytter sig til avanceret dataanalyse og nye teknologier vil i 2020’erne gøre bygninger til intelligente, levende organismer, der i højere grad kan tænke selv. Som brugere kommer vi til at interagere med bygningerne på en helt ny måde, og relationen mellem mennesker, processer og bygninger vil blive mere og mere kompleks. I dag taler vi om, at en bygning skal kunne respondere. Men den nyeste teknologi gør det faktisk muligt, at en god bygning selv både kan forudsige og planlægge, så individuel brugeroplevelse, energi- og driftsoptimeringer, produktionsprocesser og værdisikring tilgodeses på et helt nyt plan.
Forhåndsinteressen for konferencen har været stor. Honeywell Partner Channel har derfor besluttet at åbne for tilmelding allerede nu. Deltagerantallet er af praktiske årsager begrænset til 550.