Med lanceringen af den nye S-Serie tager Vølund Varmeteknik et stort skridt ind i fremtiden med smartteknologi – godt hjulpet på vej af den nyudviklede app myUplink.
Samtidig med at Vølund Varmeteknik lancerer sin nye S-Serie, frigives den helt nyudviklede app myUplink, som er nøglen til Smart Home og hele den opkoblede fremtid med smartteknologi.
Enkel og intuitiv anvendelse har været den røde tråd i udviklingen af myUplink. Det skal gå lynhurtigt med at finde det, man har brug for, uden at skulle famle rundt i menuen.
Med myUplink kan man overvåge og styre varmepumpen på sin smartphone eller tablet og derved sikre sig, at varmepumpen fungerer problemtfrit. Desuden indgår Smart Price Adaption (køb mens strømmen er billig), softwareopdateringer, overvågning, sms-alarm og vejrstyring som standard.
Ud over at give fuld kontrol over det varme vand og temperaturen i boligen hjælper styringen også med at opnå energibesparelser. Det er godt både for miljøet og pengepungen.
Appen myUplink giver kontrol over alle funktioner og er en vigtig del af Vølund Varmetekniks nye S-Serie og alle firmaets fremtidige produkter. Appen bliver løbende opdateret med nye funktioner, som øger komforten og sænker energiforbruget.