• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet

Artikler fra HVAC Magasinet07. 10. 2025 | Heidi Thode

En underleverandørs ærlige beretning fra byggebranchen

Artikler fra HVAC Magasinet07. 10. 2025 By Heidi Thode

Mark Sejer har været underleverandør i ventilationsbranchen i 25 år. I denne klumme taler han rent ud af posen om hele byggebranchen. Om et system, der er endt med at modarbejde det gode håndværk. Om alle de fejl, som manglen på koordinering kaster af sig. Men også med opfordring til, at alle i branchen tager en snak. Snak om at kvalitet koster, og at kvalitet tager tid. Det er tid til at finde balancen mellem pris og kvalitet

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 10, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Af Mark Sejer, M.S. Andersen Group

Jeg kører mod en byggeplads på Fyn en tidlig morgen. Bygherren har ringet. Nu er der klar til montage. Da jeg ankommer, er byggepladsen ikke klar til os. Ingenting er klar, faktisk. Jeg kører hjem igen. To timer spildt. Bygherren ringer samme eftermiddag. Vi er klar nu.
Jeg kører igen til byggepladsen, men … de er stadig ikke klar, og nu har jeg spildt fire timer på landevejen, plus den tid jeg kunne have brugt på en anden opgave dén dag.
Efter 25 år som underleverandør i ventilationsbranchen er dette desværre blevet hverdag. Vi er gået fra udelukkende at være ventilationsmontører til at være problemløsere og ubetalte projektledere. Jeg ved godt, at det ikke er hensigten, men sådan er virkeligheden nu engang.

“I er ALT for dyre”
Når jeg regner et tilbud, afsætter jeg x antal timer til en opgave. Hvad sker der så, hvis opgaven pludselig tager den dobbelte tid? Der går for meget tid med at vente, koordinere, rydde op og finde løsninger på problemer, som aldrig burde være opstået. Hvem skal betale for det?
M.S. Andersen er et mindre ventilations- og montagefirma. Vi kan ikke stå for alle facetter af et byggeri, men det forventes der bare efterhånden. Men … der er ikke økonomi til at betale os for at være for eksempel projektledere og finde løsninger på problemer, som lige er opstået.
Jeg forsøger efter bedste evne at regne den rigtige pris fra starten. Mine folk skal have de bedste vilkår for at levere et godt resultat. Vi er ikke de dyreste i branchen, men vi er heller ikke de billigste. Og det er åbenbart blevet mere værdifuldt at være de billigste.

Kaos som standard
Det kan være småkaotisk at være på en byggesag. Der kan være bøvl med tegningerne, tingene passer ikke sammen. Vi er ventilationsmontører, vi er ikke ingeniører. Det betyder, at når vi har sat timer af til en opgave, så skal det helst passe med opgavens omfang – og med det, der står på tegningerne.
Når tegningerne ikke stemmer, stiger presset på byggepladsen. Vi ender med at arbejde oven i hinanden. Alle faggrupper kæmper om den samme plads. Det hele bliver presset, stresset og lidt kaotisk.
Jeg husker et tidspunkt, hvor mureren skulle være kommet et par dage efter mig, men … pludselig stod hun dér. Vi fik det til at fungere, men det var ikke nemt. Der var én enkelt episode, som endte med at blive farlig, da mureren gik bag mig, mens jeg stod på en stige og skulle skrue de sidste skruer i. Jeg mistede grebet om maskineriet – men ramte HELDIGVIS ingen.

Kvalitet koster, men kaos koster mere
Jeg går op i kvalitet. Det er vigtigt. For mig personligt og for min virksomhed. Jeg vil så gerne levere et godt stykke arbejde. Men lige nu arbejder systemet og branchen imod det. Når alt skal være billigst muligt, når koordinering er ikke-eksisterende, når ansvaret skubbes nedad til den mindste underleverandør, så lider kvaliteten.
Det er på tide, vi får en ærlig snak i branchen. Ikke bare om, hvad kvalitet koster, men også om, hvad det koster IKKE at have styr på projekterne. De timer, vi spilder på dårlig planlægning, de fejl, der opstår i hastværk. Det hele koster bare så meget mere, end hvis vi havde gjort det ordentligt fra start.
Det er på tide, vi får en ordentlig diskussion i branchen om, hvad kvalitet egentlig koster. Vi må tale om, at nogle opgaver tager den tid, de tager. Og vi må finde en balance mellem pris og kvalitet, der sikrer, at vi kan levere det absolut bedste stykke arbejde.
Som underleverandør vil jeg gerne stå på mål for mit arbejde. Men jeg vil også have retten til at udføre det under ordentlige betingelser. Ellers kan jeg lige så godt begynde at sælge brugte biler. Og det ønsker jeg ikke.
Men det kræver, at vi alle tør stå ved vores ansvar og sige tingene, som de er. Godt arbejde koster penge.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Caverion og Danfoss styrker partnerskabet med performanceorienteret facility management-aftale

AktueltNavne11. 05. 2026

Caverion har indgået en femårig performanceorienteret teknisk facility management-aftale med Danfoss, som omfatter Campus Nordborg og Campus Gråsten, herunder Rødekro. Aftalen markerer en yderligere udvidelse af et mangeårigt samarbejde mellem de to virksomheder. Aftalen omfatter teknisk [...]

Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X; Aabenraa Circular

Energi11. 05. 2026

Aabenraa Circular. Det er navnet på Aabenraa Byråds vision for en langsigtet, grøn erhvervssatsning rodfæstet i VE og Power-to-X, der vil sikre en bred værdiskabelse for borgere, erhverv og kommune. Men navnet betegner samtidig det princip om etablering af cirkularitet i kommunens ressourcer, [...]

Formandskab valgt til forsyningsselskaberne i Næstved, Slagelse og Sorø

Vand11. 05. 2026

Valget af et nyt formandskab for NK-Forsyning A/S, SK Forsyning A/S, Sorø Forsyning A/S samt det fælles serviceselskab Envafors A/S er blevet godkendt i byrådene i Næstved, Slagelse og Sorø. Beslutningen markerer et vigtigt skridt i den fælles strategi om at styrke den professionelle ledelse af [...]

Tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel sendt i EU-udbud

SenesteVand11. 05. 2026

Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har sendt hovedentreprisen for tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel til offentliggørelse i EU-udbud. Der er tale om ét af Danmarks største og mest komplekse anlægsudbud inden for klimasikring. Svanemøllen Skybrudstunnelen [...]

Godkendt metode giver klarhed om EU-taksonomikrav for bygningsejere og finanssektoren

AktueltBæredygtigt byggeri11. 05. 2026

Stigende dokumentationskrav lægger pres på den danske ejendoms- og finanssektor, hvor bygningers miljømæssige klassificering får direkte betydning for både rapportering, risikovurdering og finansiering. Men en ny revisionsgodkendt opgørelsesmetode fra NRGi skal gøre det lettere at vurdere [...]

Store drømme bag en ny powerchip udviklet af forskere fra Aalborg Universitet

EnergiSeneste06. 05. 2026

De findes i vindmøller. De findes i varmepumper. De findes, hvor der er brug for stærk og sikker energiforsyning. Det drejer sig om powerchips, og et hold forskere fra Aalborg Universitet har fremstillet en unik powerchip baseret på materialet galliumoxid. Det er der flere gode grunde til at være [...]

Spaden i jorden til Svanemøllen Skybrudstunnel – den længste af sin slags i landet

AktueltVand06. 05. 2026

Klimaforandringerne stiller nye krav til, hvordan vi beskytter byer og borgere mod oversvømmelser. Mere regn vil falde og flere skybrud vil ramme. Forleden blev første spadestik taget til det, der skal munde ud i at blive Danmarks længste skybrudstunnel – Svanemøllen Skybrudstunnel. Tunnelen [...]

Byg dit eget specialafløb med Unidrains opdaterede modulkonfigurator

ProduktNyt06. 05. 2026

Når modulopbyggede linjeafløb skal tilpasses konkrete rum og mål, stiller det krav til både overblik og nøjagtighed. Med en opdateret Modulkonfigurator samler Unidrain valg, visualisering og dokumentation i ét digitalt værktøj, der understøtter arbejdet fra de første mål til færdig [...]

78 forslag fra SMVdanmark skal sikre en bedre overlevelse for iværksættere

AktueltBrancheNyt06. 05. 2026

Det halter alvorligt med at få nye virksomheder til at overleve i Danmark. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kun omkring 53 procent af nye virksomheder stadig er aktive efter to år. Det er den næstlaveste andel i hele EU. Analysen viser også, at antallet af nyregistrerede virksomheder i dag [...]

Interessen for fjernvarme i Holbæk er stigende – men tilslutningsprocenten er stadig lav

AktueltVarme & køling06. 05. 2026

Holbæk Kommune og Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by, der lige nu fokuserer på etape 1. Interessen for og nysgerrigheden på fjernvarmen er stigende. Tilslutningsprocenten er lige på under 12 procent, og dermed langt fra den ønskede høje tilslutning. Det er altså endnu ikke [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Caverion og Danfoss styrker partnerskabet med performanceorienteret facility management-aftale

    11.05.2026

  • Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X; Aabenraa Circular

    11.05.2026

  • Formandskab valgt til forsyningsselskaberne i Næstved, Slagelse og Sorø

    11.05.2026

  • Tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel sendt i EU-udbud

    11.05.2026

  • Godkendt metode giver klarhed om EU-taksonomikrav for bygningsejere og finanssektoren

    11.05.2026

  • Store drømme bag en ny powerchip udviklet af forskere fra Aalborg Universitet

    06.05.2026

  • Spaden i jorden til Svanemøllen Skybrudstunnel – den længste af sin slags i landet

    06.05.2026

  • Byg dit eget specialafløb med Unidrains opdaterede modulkonfigurator

    06.05.2026

  • 78 forslag fra SMVdanmark skal sikre en bedre overlevelse for iværksættere

    06.05.2026

  • Interessen for fjernvarme i Holbæk er stigende – men tilslutningsprocenten er stadig lav

    06.05.2026

  • Konkurrenceankenævnet: Høj husleje lemper ikke krav om effektiviseringer til Vejle Spildevand

    04.05.2026

  • Overset nøgle til bedre arbejdsmiljø på kontoret: Stabil temperatur giver bedre arbejdsdage

    04.05.2026

  • Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere

    04.05.2026

  • Stigende batterikapacitet i landets elbiler giver grobund for energilagring

    04.05.2026

  • VPI: Øget interesse for varmepumper har endnu ikke ramt salgstallene

    01.05.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Coatede dampsprednings produkter- energi effektiv og besparende
  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
  • 💧 DriSteem – kvalitet i hver dråbe 🌿 SA Klima og Fugtteknik ApS – din klimapartner i fugtstyring
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik