Jens Engbo Norddal, administrerende direktør for Swisspearl Danmark A/S, kommer med et debatindlæg om solcelleenergi. Om hvorvidt, der findes en anden vej end landbaseret solcelleenergi, der ikke giver konflikt mellem borgere og solcelleenergi
Debatindlægget har været bragt i HVAC Magasinet nr. 6, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Jens Engbo Norddal, Swisspearl Danmark A/S
Modstanden mod store solcelleparker vokser, og i flere kommuner har borgerne protesteret mod, at åbne landskaber bliver plastret til med sorte paneler. Samtidig er flere af de statslige energiparker, som blandt andet skal indeholde solceller, skudt til hjørne. Konflikten er ikke ny, men den er tydelig, og den er rykket fra havet og ind på land. Danmark skal accelerere den grønne omstilling, men mange ønsker ikke, at deres nærmiljø betaler prisen.
Det burde få politikere, kommuner og private investorer til at spørge sig selv, om der findes en anden vej, og her kan EU’s kommende bygningsdirektiv være en del af løsningen.
Bygningsdirektivet indeholder krav om solceller, og fra 31. december 2026 skal alle nyopførte offentlige bygninger og erhvervsbygninger over 250 kvadratmeter have installeret solceller på tagene. I 2028 følger eksisterende offentlige bygninger med et nytteareal på over 2000 kvadratmeter, og derefter rulles kravene ud til mindre offentlige bygninger samt nye boligejendomme og parkeringshuse.
Potentialet for solceller på tagene er med andre ord enormt stort. Ifølge den europæiske interesseorganisation SolarPower Europe vil kravene om solceller betyde, at der bliver installeret op til 200 GW solceller i de kommende år svarende til energiforbruget i 56 millioner europæiske hjem. En stor del af den solenergi, vi mangler, kan altså placeres direkte der, hvor forbruget er.
Jeg er ikke blåøjet, og det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan undvære solcelleparker, fordi vi blandt andet får behov for store PtX-anlæg i fremtiden. Men netop derfor bør vi udnytte bygningsmassen fuldt ud, så vi i første omgang planlægger solcelleparker, hvor der ikke findes et alternativ.
Tagene er ikke nok
Når EU’s bygningsdirektiv implementeres i dansk lovgivning, må det ikke blive en snæver implementering, hvor der kun stilles krav om solceller på tagene. På mange etageejendomme kæmper ventilation, teknik og tagterrasser allerede om pladsen, og det bliver mere end svært at benytte arealet til at opnå det fulde energipotentiale.
Derfor skal vi udnytte hele bygningen – også facaderne. Facadeløsninger med integrerede solceller kan i dag udføres arkitektonisk elegante med indfarvede paneler, som passer til bygningen, og så er de teknisk gennemprøvede og ofte økonomisk attraktive. Solcellefacader giver også store, ubrudte flader, der kan producere strøm uden at beslaglægge nye arealer.
Tag bare den internationale skole i Københavns Nordhavn, som er et skoleeksempel på, hvordan solceller kan integreres i facaden og samtidig skabe smuk arkitektur.
Bygningsdirektivet er ikke bare endnu et krav fra Bruxelles. Det er en invitation til at tænke smartere, og inden udgangen af maj skal Danmark implementere direktivet i dansk lovgivning. Det er også her, vi træffer de afgørende valg. Skal vi vælge den minimale løsning, eller skal vi tænke os om en ekstra gang og understøtte en større brug af solceller i bygningsmassen, så solceller på facaden ikke blot tillades, men understøttes i samme grad som solceller på tagene? Jeg stemmer for det sidste.
