
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 1. oktober. Her samles VVS-branchen i Brøndby Hallen til Københavnermessen ’26 med produktnyheder, faglige indspark og masser af mulighed for at møde kolleger og leverandører.
Københavnermessen vender tilbage den 1. oktober 2026, hvor branchens leverandører, grossister og fagfolk mødes til en intensiv endagsmesse i Brøndby Hallen.
Messen afholdes kun hvert andet år, og mere end 70 udstillere har allerede booket stand. Besøgende kan se frem til nye produkter og løsninger, faglige indlæg, konkurrencer og ikke mindst mulighed for at netværke på tværs af VVS-branchen.
Københavnermessen henvender sig blandt andre til installatører, montører, svende, projektledere, bygningskonstruktører og ingeniører.
Der er gratis adgang og parkering, og messen har åbent fra kl. 10.00 til 16.00.
Sæt kryds i kalenderen nu. HVACmagasinet følger op med mere om program, udstillere og nyheder frem mod Københavnermessen ’26.

