Flere ton lægemiddelstoffer ender hvert år i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning.
Hvert år udledes tonsvis af lægemiddelstoffer til det danske havmiljø. En ny analyse fra Tænketanken Hav estimerer, at næsten 5 ton aktivt lægemiddelstof fra blot 13 udvalgte lægemiddelstoffer hvert år ender i havmiljøet via spildevand fra renseanlæg. Alene paracetamol tegner sig for omkring 2,2 ton.
DANVA, mener, at Danmark bør sætte fart på udbredelsen af avanceret rensning – det såkaldte fjerde rensetrin. Flere renseanlæg er allerede i gang, men der er brug for rammer, så indsatsen kan finansieres gennem det udvidede producentansvar.
– Vandselskaberne er klar til at investere i fjerde rensetrin. Teknologien findes, og vi ved, at den virker. Nu skal de politiske og økonomiske rammer på plads, så vi kan komme i gang dér, hvor indsatsen giver størst effekt for havmiljøet, siger Carl-Emil Larsen, adm. direktør i DANVA.
Vi har gjort det før
Danmark har tidligere gennemført et teknologisk kvantespring i spildevandsrensningen. Med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat klare mål for reduktion af kvælstof og fosfor. Massive investeringer i renseanlæggene gav hurtigt markante resultater. Nu står vi med en ny udfordring med medicinrester og andre miljøfarlige stoffer, som vi ikke tidligere har kendt omfanget af.
– Vi har tidligere vist, at klare politiske mål og investeringer kan løfte rensningen markant på få år. Det kan vi gøre igen. Så skaf os nogle klare rammer for finansiering og muliggør at renseanlæg kan få udledningstilladelser, så er vandselskaberne klar til at implementere direktivet, siger Carl-Emil Larsen.
Forureneren skal betale
EU’s nye byspildevandsdirektiv indfører et udvidet producentansvar, hvor medicinal- og kosmetikindustrien skal betale mindst 80 procent af udgifterne til den avancerede rensning for mikroforureninger.
For DANVA er det afgørende, at Danmark fastholder momentum i implementeringen af det udvidede producentansvar.
– Det er helt grundlæggende, at forureneren betaler. Når medicinal- og kosmetikindustrien betaler mindst 80 procent af udgifterne, bliver regningen for vandkunderne langt mindre. Hvis vandselskaberne og dermed vandkunderne alene skulle betale for den forurening, som produkterne skaber, ville prisen være en helt anden, siger Carl-Emil Larsen.
DANVA har beregnet, at producentansvaret kan begrænse merudgiften for en gennemsnitlig dansk forbruger til omkring 35-41 kroner om året.
Lægemiddelstoffer er én del af den kemiske belastning af vores farvande. Hvis vi skal have et sundere havmiljø, skal forureningen reduceres fra alle væsentlige kilder – også industri, landbrug og regnvandsafstrømning.
– Vi har teknologien, vandselskaberne er klar, og vi har erfaringen fra tidligere. Nu handler det om at skabe de rigtige rammer og komme i gang dér, hvor indsatsen gør størst forskel for havmiljøet – samtidig med at vi sikrer, at forureneren betaler sin del af regningen, siger Carl-Emil Larsen.”
DANVA’s anbefalinger:
DANVA anbefaler tre konkrete initiativer, der kan fremrykke udrulningen af fjerde rensetrin:
1. En prioriteret national plan
Danmark bør udarbejde en klar plan for, hvilke renseanlæg der først skal have fjerde rensetrin. Prioriteringen bør blandt andet tage højde for anlæggenes størrelse, recipientens sårbarhed og allerede planlagte investeringer, udbygninger og sammenlægninger. På den måde sættes indsatsen ind dér, hvor den giver størst effekt for havmiljøet.
2. Hurtigere og mere ensartede udledningstilladelser
Der er brug for et ensartet administrationsgrundlag som sikrer kommunernes behandling af udledningstilladelser, enklere og hurtigere sagsbehandling sammenholdt med en opdateret operationel vejledning fra staten.
3. Stabile økonomiske rammer og et stærkt producentansvar
Vandselskaberne skal have økonomiske rammer, der gør det muligt at investere i fjerde rensetrin samtidig med nødvendige investeringer i blandt andet klimatilpasning, forsyningssikkerhed og beredskab. Derfor skal arbejdet med en ny økonomisk regulering af vandsektoren genoptages, så selskabernes investeringsmuligheder står mål med samfundets behov.
