En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære.
Der er meget stor forskel på, hvor godt landets kommuner er kommet fra start med juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SVMdanmark.
Siden august 2025 har elever i 8. og 9. klasse haft mulighed for at bruge op til to dage om ugen i juniormesterlære, eksempelvis på en virksomhed eller en erhvervsskole. Men mens mere end hver tiende elev er i juniormesterlære i Faxe og Rebild Kommuner, er andelen under én procent i en lang række kommuner.
Forskellene er særligt bemærkelsesværdige, fordi flere af kommunerne med meget få elever i juniormesterlære samtidig kæmper med højt fravær eller mange elever, der ikke består dansk og matematik.
– Vi har desværre en folkeskole i dag, hvor mere end hver tiende elev ikke består dansk og matematik, hvor mange elever har højt fravær, og hvor mange familier fravælger folkeskolen. Derfor er det påfaldende, at man i så mange kommuner ikke bruger det gode værktøj, som juniormesterlære kan være, siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark.
Store kommunale forskelle
I flere kommuner er juniormesterlære stort set ikke kommet i gang. I både Glostrup og Stevns er andelen af elever i juniormesterlære 0 procent. I København er den blot 0,13 procent, i Solrød 0,23 procent og i Dragør 0,3 procent. Herefter følger Aarhus med 0,35 procent og Furesø med 0,43 procent.
Juniormesterlære kan være med til at sænke elevernes fravær og styrke deres trivsel, selvtillid og resultater.
Flere af kommunerne har samtidig udfordringer med fravær og faglighed. I Dragør ligger det gennemsnitlige fravær på 10 procent, i København på 9,1 procent og i Stevns på 9 procent. I Glostrup består 89 procent af eleverne dansk og matematik, mens andelen er 90,6 procent i Solrød og 90,8 procent i Aarhus. Det understreger ifølge SMVdanmark, at der er kommuner, hvor juniormesterlære fortsat kun spiller en meget begrænset rolle, selvom en del elever oplagt voæ have gavn af en mere praktisk skoledag.
– Tallene viser, at der er kommuner, hvor juniormesterlære næsten ikke bliver brugt, selvom de samtidig har udfordringer med fravær eller faglige resultater. Vi siger ikke, at juniormesterlære kan løse alle folkeskolens problemer. Men når vi har skabt en ny praktisk vej for elever, der kan have brug for noget andet end den traditionelle skoledag, så skal den mulighed også bringes ordentligt i spil, siger Kasper Munk Rasmussen.
Til sammenligning er 11,24 procent af eleverne i Faxe Kommune i juniormesterlære. I Rebild er det 10,32 procent, i Lolland 9,21 procent og i Brønderslev 8,4 procent.
Kommunerne skal have pligt til at informere
Regeringen har både i regeringsgrundlaget og arbejdsprogrammet fokus på at styrke folkeskolen og blandt andet rette en særlig indsats mod de 100 skoler med de største udfordringer i dansk og matematik. Ifølge SMVdanmark gør det kun behovet for at få juniormesterlære ordentligt i gang større.
Et af problemerne er ifølge SMVdanmark, at muligheden ikke er tilstrækkeligt kendt blandt elever og forældre. Derfor foreslår erhvervsorganisationen, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om juniormesterlære senest i 7. klasse.
– Vi hører desværre, at mange elever og forældre ikke er blevet informeret om muligheden for juniormesterlære. Derfor foreslår vi, at kommunerne fremover får pligt til senest i 7. klasse at informere alle elever og forældre om muligheden. I den forbindelse er det også afgørende, at tilbuddet ikke kun målrettes elever med udfordringer, men at man i sin kommunikation gør det tydeligt, at juniormesterlære er for alle med mere pratikske interesser. Det er ikke godt nok at have skabt en ny vej gennem folkeskolen, hvis eleverne ikke kender den, eller får at vide, at den ikke er for dem, siger Kasper Munk Rasmussen.
SMVdanmark foreslår samtidig, at elever fremover skal kunne komme i individuel praktik allerede fra 6. klasse, og at juniormesterlære også gøres til et tilbud i de private grundskoler. Derudover ønsker organisationen en forsøgsordning i udvalgte kommuner, hvor elever kan begynde i juniormesterlære i 7. klasse.
Skolefravær koster dyrt
Behovet for at få flere elever til at trives og møde op i skolen har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. En analyse fra HBS Economics har peget på, at stigende skolefravær kan føre til et årligt BNP tab på 8,3 milliarder kroner.
– De tilbagemeldinger, vi får, er, at juniormesterlære kan være med til at sænke elevernes fravær og styrke deres trivsel, selvtillid og resultater i dansk og matematik. Derfor er det også ærgerligt, at mange kommuner stadig ikke bruger ordningen nok eller sikrer, at elever og forældre kender til den, siger Kasper Munk Rasmussen.
