De intelligente penge er gemt i den helhedstænkte bygning

Der er store fordele ved at sammenkoble tekniske installationer, systemer og services, så vi får skabt helhedstænkte, intelligente bygninger, der aktivt understøtter bygningernes brugere og de arbejdsopgaver og -processer, der udføres.

Af Flemming Thinggaard, Business Development Manager, Trend Control Systems, Honeywell Partner Channel Business

Vi lever i en stadig mere forbundet verden, og udtrykket “intelligente bygninger” er blevet en del af hverdagssproget. ”The Intelligent Building Dictionary” definerer en intelligent bygning som; ”en bygning, der integrerer teknologier og processer med det formål at skabe rammefaciliteter, der er mere sikre, mere komfortable og mere produktive for bygningens brugere og mere driftseffektive for sine ejere. Avancerede teknologier – kombineret med forbedrede design-, konstruktions- og driftsprocesser –giver et fremragende indeklima, der forbedrer komforten og øger produktiviteten samtidig med, at energiforbruget og driftsbemandingen reduceres.”

Udviklingen øger potentialet – men…
Oprindeligt havde hver enkelt bygningsservice sin egen isolerede infrastruktur og brugte uforenelige systemer, standarder og protokoller. Resultatet var dobbeltarbejde og øget materialeforbrug, problematisk tilrettelægning af kabelinfrastruktur og øgede budgetterede driftsudgifter. Det medførte også en ubehagelig ”arv” i form af adskillige gamle, underliggende kommunikationsteknologier og det forøgede kompleksiteten og udgifterne til facility management.

Tiderne har ændret sig, og teknologierne har udviklet sig. Det er nu muligt at sammenkoble tidligere separate bygningsservices såsom sikkerhed, digital skiltning, branddetektion, opvarmning, ventilation og aircondition (HVAC), belysning og Building Energy Management Systems (BEMS) via en cloudbaseret infrastruktur. Dette skaber en mere koordineret og helhedstænkt tilgang til komfort for brugerne af bygningen. F.eks. er opvarmning og ventilation ret afgørende, når det gælder om at skabe god luftkvalitet, men opvarmning og ventilation kan også sammenkobles med lysstyringssystemer, der simulerer den naturlige cyklus for dagslys, og samlet set sikrer at bygningen er fuldstændig i harmoni med døgnrytmerne for brugerne. Resultatet er i mange tilfælde øget produktivitet og reduceret øjentræthed, migræne og hovedpine blandt bygningens brugere.

Den teknologiske udvikling har endda gjort det muligt at benchmarke energiforbrug, energiperformance, brugerprofiler, indeklima og driftsoplysninger i realtid på tværs af bygninger i en større bygningsportefølje.

Need-to-know
Efterhånden som antallet af sammenkoblede enheder øges, bliver der også flere muligheder for, at apps kan interagere med arbejdsstedet og processerne på en række måder, som ydermere forbedrer produktiviteten. Forestil dig at kunne blive ”ven” eller “like” en bygning, der lærer dine personlige brugerpræferencer, rutiner og mønstre at kende og skaber dine foretrukne omgivelser, allerede inden du træder ind i rummet. De data, som intelligente bygninger leverer, kombineret med de analyser, der er nødvendige for at gøre dem til brugbar information, er meget vigtige værktøjer for bygningsejere og facilities managers, fordi disse personer mere end nogensinde står midt i et intenst trekantsdrama, hvor der skal leveres i form af reducerede omkostninger, maksimering af produktivitet og optimering af brugeroplevelse.

Det er vigtigt at huske på, at forudsætningen for at kunne skabe en effektiv, intelligent bygning er, at man præcis ved, hvad de forskellige interessenter ønsker at opnå. Nogle vil prioritere komfortforhold og et mere fleksibelt arbejdsområde højere end energieffektivitet og reduceret vandforbrug. Andre har det modsatrettede behov. Uanset hvad interessenternes målsætninger måtte være, er det nødvendigt med oplysninger, der kan bruges til at lære de “regler” at kende, der gælder for en specifik bygning og dermed være i stand til at konfigurere det optimale drifts-setup.

Risikoen her er, at selvom det er muligt at indsamle masser af oplysninger, så giver dataindsamling for dataindsamlingens skyld i sig selv ingen mening. I sidste ende er det, der betyder noget, hvordan du selekterer, analyserer og bruger de indsamlede data. Organisationer er nødt til at fokusere på at skaffe kvalitetsdata, der er nemme at få fat i, er tilgængelige i realtid, har et betydeligt ”footprint” og kan danne grundlag for meningsfulde ændringer og optimeringer, hvis oplysningerne analyseres ordentligt, og der følges op med konkrete handlinger. Hvis data for eksempel bruges til at konfigurere måder at reducere energiforbrug på, er et godt udgangspunkt at bruge et CTS-system til at overvåge energiforbruget på via forskellige niveauer af sensorer og målere. Så kan analysesoftware bruges til at samordne, fortolke og præsentere oplysningerne i en intuitiv grafisk brugergrænseflade, f.eks. et dashboard på en tablet eller wall-screen.

Proaktiv planlægning
En af de helt store fordele ved ovenstående er, at det gør det muligt for bygningsejere og facilities managers at handle proaktivt i stedet for reaktivt, når det drejer sig om at tage action på kritiske forhold. CTS-systemet kan være ”the missing link” i mange virksomheder og organisationer, der ønsker at træffe forretningskritiske beslutninger på et oplyst datagrundlag. CTS-systemet kan bl.a. være med til at forhindre nedetid og håndtere potentielle problemer, før de reelt opstår – f.eks. ved at sikre optimal drift af et anlæg samtidig med, at slitage reduceres. Ud over at forlænge anlæggets levetid, forbedres bundlinjen som følge af sparede driftsomkostninger.

Fejl vil af og til opstå på mekanisk og maskinelt udstyr. Et CTS-system kan overvåge det pågældende udstyrs effektivitet i realtid og ud fra konkrete forudsætninger sende en advarsel, allerede når der er indikationer på, at en fejl kan opstå. Det betyder, at potentielle større nedbrud og skader samt tabt produktivitet helt kan undgås.

Dette sparer ikke blot tid og arbejde, men reducerer også afhængigheden af den løbende, planlagte vedligeholdelse, hvor slidte dele udskiftes. De opnåede besparelser kan f.eks. bruges til at finansiere fremtidige forbedringsprojekter i bygningen, hvilket igen fører til yderligere besparelser, og således skaber en varig og stærk positiv spiral til gavn for totaløkonomi, indeklima, brugertilfredshed og energiperformance samt bidrager til at nå eventuelle CSR-målsætninger.

Sikkerhed og tryghed
Hver bygning er unik, og der er ikke nogen ”one-fits-all” metode til at konfigurere en intelligent infrastruktur. Og der er også en del faldgruber, der skal undgås.

Hackere leder som regel efter fortrolige oplysninger, de bl.a. vil kunne bruges til identitetstyveri og industrisabotage. De cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede og veludstyrede, og deres angreb bliver stadig med komplekse og sofistikerede. Virksomheder og organisationer bør derfor indføre en fast politik for brugernavne, passwords og pinkoder i den samlede infrastruktur i hele bygningsporteføljen. Det er vigtigt regelmæssigt at ændre passwords og at gøre dem så stærke som muligt. Alt relevant udstyr bør anvende de nyeste software- og firmwareversioner, og alle pc’er på netværket bør naturligvis have antivirus med opdaterede virusdefinitioner.

Intelligent bygningsudvikling kræver et langsigtet perspektiv. Selvom en lav anskaffelsespris på en teknologi naturligvis er fristende og kan synes attraktiv, er det en rigtig god idé at undersøge, om den pågældende teknologi er fremtidssikret, modulær, kan udvides efter behov, og om producenten har en politik om bagudkompatibilitet ved design af nye produkter. Det er desuden en god idé at være opmærksom på systemer, der bruger en lukket protokol og dermed binder slutbrugeren til en bestemt fabrikant eller systemintegrator.

Afslutningsvis bør man som bygningsejer og driftsansvarlig være opmærksom på, at selvom der findes et stort udvalg af analysesoftware på markedet, så er disse reelt ubrugelige uden en dyb indsigt i, hvordan en bygning fungerer, hvad der kendetegner brugerprofilerne, hvilke aktiviteter, der finder sted i bygningen, og hvordan bygningens servicesystemer fungerer sammen. Endelig skal man sørge for, at der opstilles nogle klare, realisérbare målsætninger. Så team-up med en producent og dennes lokale partnere, som kan levere de gennemtænkte helhedsløsninger, indgå i et tæt samarbejde og udarbejde designet i fællesskab. Derved opnås, at alle key performance indicators (KPI’er) kan konfigureres og måles, mens brugertilpassede dashboards viser alle de rigtige oplysninger på en logisk måde, så der ikke er tvivl om, hvilke proaktive handlinger, der skal sættes i værk fremadrettet.