Bjarne W. Olesen, Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet i det nye nummer af HVAC Magasinet:
Efter offentliggørelsen af den nye standard DS469: ”Varme- og køleanlæg i bygninger” er der opstået en uheldig debat omkring fremtidig brug af gulvvarme. Uheldigt, fordi en række upræcise og dårlige formuleringer i standarden har resulteret i at flere personer i branchen har overfortolket disse formuleringer.
Jeg vil i denne artikel prøve at kaste et bedre lys over hvordan standarden skal fortolkes og hvad fakta er omkring de forskellige problemstillinger. Det gør jeg ud fra min erfaring med gulvvarme og lignende systemer fra 40 års forskning og 11 år i gulvvarmeindustrien. Der findes altid dårlige dimensionerede, installerede og forkert regulerede systemer, som ikke bør bruges som et billede af, hvordan et system virkeligt fungerer. Det er ikke uden grund at næsten alle nye boliger i lande som Tyskland og Danmark opføres med gulvvarme eller at 99 % af boliger i Korea har gulvvarme. Alene disse tal taler for at systemet fungerer fint i praksis.
Hvilke formuleringer i standarden har så skabt denne debat omkring brugen af gulvvarme? Her er en række eksempler:
- ”Hvor der kan forekomme kuldenedfald, som ikke kan hindres på anden vis, skal der placeres en varmegiver.” Hvordan defineres kuldenedfald – vil det i praksis betyde, at gulvvarmeanlæg ikke kan benyttes i rum med vinduer?
- ”I rum, hvor det skal være muligt at ændre rumtemperaturen over døgnet, eller der er stor variation i varmebelastningen, må der ikke installeres varmesystemer med stor termisk træghed, fx gulvvarme med kabler eller rør indstøbt i beton som hovedvarmekilde.”
- ”Varmegiverne placeres og indbygges, så de afgiver mindst mulig varme til rum, de ikke betjener.”
- ”Gulvvarme, loftvarme, vægvarme og lignende må kun anvendes, hvor bygningsdelen, de er indbygget i, er forsvarligt. Isoleringen mod naborum skal have en isolans på mindst 1,25 m² K/W.”
- Varmeanlæg forsynes med ”kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet”.
Jeg vil i denne artikel nu gennemgå de enkelte faktorer og håber dermed at skabe lidt mere klarhed over problematikken. Standardiseringsudvalget må herefter afgøre om der er brug for en hurtig revision af standarden, at lave et addendum der mere præcist fortæller brugeren, hvad kravet er eller at der til standarden offentliggøres et spørgsmål og svar dokument.
Kuldenedfald
Ved lodrette overflader der er koldere en rumluften vil der altid opstå en nedadgående luftbevægelse, som kan resultere i trækgener når luftstrømmen når opholdszonen og personer i lokalet. Vinduerne er i dag de eneste kolde lodrette overflader i en bygning. I nye bygninger med øgede krav til vinduernes isolering (U-værdi) er dette dog ikke et problem mere i boliger. Det er på designstadiet muligt at beregne om der kan opstå evt. trækgener på grund af et for stort kuldenedfald.