Erfaringerne fra corona og ny forskning i aerosolsmitte peger på, at bygninger og ventilationsanlæg får en central rolle i fremtidens forebyggelse af luftvejsinfektioner.
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 9, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Tekst: Torben Elsig-Pedersen, torben@techmedia.dk
I årtier har arbejdet med indeklima primært handlet om komfort, energiforbrug og produktivitet. Nu peger forskningen på endnu en vigtig dimension: forebyggelse af smitsomme sygdomme.
Ifølge seniorforsker Lars Andrup fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bør ventilation og luftkvalitet spille en langt større rolle i indsatsen mod luftvejsinfektioner, som fortsat er den største årsag til sygefravær blandt både børn og voksne.
– Vi bruger mellem 80 og 90 procent af vores liv indendørs. Samtidig indånder vi mellem 10.000 og 20.000 liter luft hver dag. Derfor er kvaliteten af den luft, vi omgiver os med, afgørende for både sundhed, trivsel og sygefravær, siger Lars Andrup.
Corona ændrede spillereglerne
Et af de vigtigste videnskabelige gennembrud under coronapandemien var erkendelsen af, at virus i langt højere grad spredes via små aerosoler i luften end tidligere antaget.
Denne erkendelse kom gradvist og med betydelig modstand fra dele af det internationale sundhedssystem.
– I dag er der bred dokumentation for, at luftbåren smitte spiller en afgørende rolle for spredningen af både influenza, RS-virus, corona og forkølelsesvirus, siger Lars Andrup.
Det betyder samtidig, at bygningers ventilationsforhold får langt større betydning for smitterisikoen.
CO₂ kan afsløre smitterisiko
Lars Andrup fremhæver CO₂ som en praktisk indikator for luftkvalitet og potentiel smitterisiko.
Når koncentrationen af CO₂ stiger, er det et tegn på, at en større andel af luften allerede har været igennem andre menneskers lunger. Jo højere koncentration, desto større er sandsynligheden for, at eventuelle viruspartikler ophobes i lokalet.
Eksempler fra daginstitutioner viser markante forskelle mellem bygninger med god og dårlig ventilation. I institutioner med effektiv udluftning holdt CO₂-niveauerne sig relativt stabile, mens dårligt ventilerede bygninger oplevede betydelige overskridelser af Arbejdstilsynets anbefalinger.
Andre studier af indemiljøer dokumenter desuden en sammenhæng luftens kvalitet og forekomsten af sygdomstilfælde.
Ventilation er ikke længere kun komfort
Traditionelt har ventilationsanlæg været dimensioneret ud fra krav til komfort og energiforbrug. Men hvis luftvejsinfektioner skal reduceres, kan der være behov for i højere grad at inddrage smitteforebyggelse som designparameter.
Lars Andrup peger på tre centrale tekniske værktøjer:
- Ventilation og luftskifte
- Filtrering og luftrensning
- Kontrol af temperatur og luftfugtighed
Særligt luftfugtighed har betydning for både virusoverlevelse og slimhindernes modstandskraft. Meget tør luft kan gøre mennesker mere modtagelige for infektioner, mens temperatur og relativ luftfugtighed samtidig påvirker viruspartiklers overlevelse.
Et nyt arbejdsmiljøperspektiv
Lars Andrup argumenterer for, at luftvejsinfektioner i højere grad bør ses som en arbejdsmiljøudfordring. Det gælder ikke mindst i skoler, daginstitutioner, kontormiljøer, sundhedssektoren og andre bygninger med mange mennesker samlet over længere tid.
Hvis den tankegang vinder frem, kan ventilationsbranchen få en nøglerolle i fremtidens forebyggelse af sygdom og sygefravær.
Målet er ikke blot bedre komfort, men også sundere bygninger.
Som Florence Nightingale formulerede det allerede i 1800-tallet:
”Frisk luft er essentiel for patientens helbred og restitution… Luft der har været indåndet mange gange, eller som er stillestående – kan være skadelig og føre til sygdom.”
