Mindst 45 procent af Danmarks energiforbrug bør dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri, som samtidig efterlyser en politisk plan for elnettet og otte milliarder kroner til at sætte fart på elektrificeringen.
I dag er omkring 22 procent af Danmarks energiforbrug elektrificeret. Det niveau skal ifølge Dansk Industri mere end fordobles frem mod 2035.
DI foreslår i en ny handlingsplan et nationalt pejlemærke på mindst 45 procent direkte elektrificering. Det vil blandt andet kræve en markant udbygning af elnettet.
– Det er ikke nok, at vi producerer mere grøn strøm. Strømmen skal også kunne nå frem til virksomhederne, og det skal kunne betale sig at bruge den. I dag står elektrificeringsprojekter i kø, fordi elnettet ikke er udbygget i tide, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.
DI ønsker derfor, at regeringen og Folketinget inden årets udgang indgår en aftale om en Energiinfrastrukturplan 2035. Planen skal gøre det muligt at udbygge elnettet på forkant af efterspørgslen – blandt andet i områder med stort forventet behov fra industri, fjernvarme, datacentre, tung transport, havne og Power-to-X.
Samtidig vil DI forkorte myndighedsbehandlingen. Processer, der i dag kan tage fem til ti år, bør i særligt udpegede områder kunne gennemføres på højst to år.
Otte milliarder til elektrificering
Elektrificeringen kræver samtidig store investeringer hos virksomhederne i blandt andet produktionsudstyr, fabrikker og ladeinfrastruktur. Derfor foreslår DI, at der afsættes mindst otte milliarder kroner over de kommende ti år til at gøre flere elektrificeringsprojekter økonomisk mulige.
– Virksomhederne vil gerne væk fra olie, gas og diesel, men mange investeringer er så store og har så lange tilbagebetalingstider, at de ikke kan gennemføres på almindelige markedsvilkår, siger Peter Trillingsgaard, direktør i DI Produktion.
DI’s handlingsplan bygger på en analyse fra Rambøll, som ifølge organisationen viser, at det teknisk og økonomisk er muligt at øge den direkte elektrificering fra omkring 22 procent i dag til mindst 45 procent i 2035.
Planen omfatter også forslag om permanent lav elafgift, bedre udnyttelse af den eksisterende netkapacitet, energilagring og en kapacitetsmekanisme, der skal sikre
elforsyningen, når produktionen fra vind og sol er lav.
