Når ISH åbner dørene i Frankfurt 15.-19. marts 2027, bliver det med mere end 2.000 forventede udstillere og et markant fokus på samspillet mellem bygningens tekniske installationer.

armepumper, ventilation, køling, vand, energistyring og digitale løsninger kan ikke længere betragtes som isolerede systemer. Energieffektivitet, komfort og ressourceforbrug afhænger i stigende grad af, at installationerne projekteres og drives som én samlet løsning.
Det afspejles på ISH, der denne gang opdeler messen i ni fagområder. For HVAC-branchen bliver især Heat Generation, Indoor Air, Intelligent Building Management, Software Solutions og Water-bearing Systems centrale.
På varmeområdet bliver der blandt andet fokus på varmepumper, hybride systemer og fjernvarme, mens Indoor Air samler løsninger til ventilation, køling og aircondition. Samtidig får bygningsautomation, energistyring, BIM og digitale værktøjer en fremtrædende placering.
Også vandinstallationer og drikkevandshygiejne får øget opmærksomhed. Blandt nyhederne er et Drinking Water Compliance Forum med fokus på blandt andet materialekrav, test og certificering.
ISH 2027 finder sted i Frankfurt am Main fra 15. til 19. marts 2027.

