Integrationen af højtemperaturvarmepumper i industrien er i hastig vækst. De nye teknologier sikrer dekarbonisering og strategisk uafhængighed af fossile brændsler, lød det på HTHP Symposium 2026
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 7, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Tekst og fotos: High-Temperature Heat Pump Symposium
Midt i geopolitisk usikre tider er der en markant og utvetydig udvikling i gang på tværs af kontinenter: Dekarboniseringen vinder frem i alle industrier.
I denne store omstilling er elektrificering det vigtigste indsatsområde, og her tilbyder højtemperaturvarmepumper en række strategiske gevinster til industrien og dens behov for varme ved høje temperaturer til kritiske processer. Dette budskab stod klart tilbage efter HTHP Symposium 2026, som blev afholdt i Bella Centret i København med 530 deltagere – og et rekordstort antal udstillere.
I mange år har den primære drivkraft for at reducere CO2 fra industriel varme været klimapolitisk og båret af forskellige bæredygtighedsmål. CO2– og klimamotivationen er stadig stærk, men den er ikke længere den eneste eller den vigtigste grund til, at industrien nu kigger mod højtemperaturvarmepumper.
– Industriens motivation for at elektrificere er blevet endnu bredere funderet – det handler mere og mere om at etablere strategisk uafhængighed, resiliens og konkurrencedygtig energiforsyning. Det går hånd i hånd med dekarbonisering og grøn omstilling og giver en ny dynamik med flere slags incitamenter, som vil accelerere implementeringen af højtemperaturvarmepumper, siger innovationschef Benjamin Zühlsdorf, Teknologisk Institut.
Højtemperaturvarmepumper er altså ikke længere et grønt ”ekstra lag” – de er ved at blive et centralt element i, hvordan en konkurrencedygtig, robust og uafhængig industri kommer til at fungere i de kommende år, lød det videre på HTHP Symposium 2026.
Electrotech Revolution
Højtemperaturvarmepumper er en del af en bredere udvikling, der ofte betegnes som The Electrotech Revolution – der overordnet kan opdeles i tre søjler: Power generation, power distribution og power utilisation. Højtemperaturvarmepumper hører til den tredje søjle, der har fokus på nye elbaserede teknologier, der kan omsætte vedvarende elektricitet til nyttig procesvarme ved temperaturer, som industrien efterspørger.
På dette nye elmarked er der lange perioder med attraktive elpriser, som kan konkurrere, ikke mindst med naturgas der indtil videre er den dominerende energikilde i industrien, når det gælder højtemperatur- og dampprocesser.
På HTHP Symposium 2026 blev der fremlagt en lang række projekter og cases fra både idriftsatte og planlagte højtemperaturvarmepumper, som viser, at teknologierne nu kan integreres med mange forskellige industrielle applikationer – på både proces-, produktions- og forsyningsniveau. Naturlige kølemidler anvendes ligeledes på tværs af applikationer.
Projekterne omfatter løsninger og applikationer i spændet fra 120 til 200 grader i anlæg fra 500 kW til 50 MW. Nogle af disse anlæg opnår en COP på 5-6, hvilket vidner om store teknologiske fremskridt som grundlag for attraktive business cases.
– Prisforskellen på gas og elektricitet er den største, enkeltstående udfordring for højtemperaturvarmepumper. En anden stor udfordring bliver at etablere den nødvendige infrastruktur til at levere den nødvendige elektricitet, sagde Elisa Asmelash, analytiker hos IEA, på symposiet.
Industrien står for cirka 30 procent af det samlede energiforbrug, og IEA har beregnet, at der er brug for yderligere 610 TWh i Europa til elektriske højtemperaturprocesser, hvis man skal lykkes med fuld elektrificering. Til gengæld vurderer IEA, at der er potentiale for en reduktion på 56 procent af det nuværende forbrug af fossile brændsler til industriens varmeforbrug ved at skifte til elektriske højtemperaturløsninger.
Pålidelighed er afgørende
Alt efter energibeskatning og nettariffer kan de enkelte lande gøre industriel brug af elektricitet mere attraktivt, som for eksempel Finland har gjort, så elektricitet er fuldt konkurrencedygtigt med fossile energikilder.
– Man må skabe incitamenter for industrien, så de bliver belønnet for at være fleksible aftagere af strøm og på den måde understøtter fremtidens elnet baseret på sol og vind. Her kan virksomheder øge deres fleksibilitet ved for eksempel at etablere mulighed for lagring af både elektricitet og varme ved forskellige ETES-løsninger, sagde Elisa Asmelash.
ETES, eller elektrificeret termisk energilagring, omfatter teknologier, der omdanner vedvarende elektricitet (såsom vind- eller solenergi) til højtemperaturvarme, lagrer den og frigiver den til industrielle processer eller fjernvarme.
Men skiftet fra fossile brændsler kræver, at industrien er tryg ved, at varmepumperne kan levere lige så stabil og høj varme som de hidtidige løsninger, der ofte er gaskedler.
Ét krav er derfor altafgørende for industrien, nemlig pålidelighed. Mange virksomheder har brug for, at produktionsanlæg kører i døgndrift i flere dage eller uger. Derfor ser man ofte, at de eksisterende gaskedler beholdes som backup ved siden af varmepumpen – for en sikkerheds skyld.
På symposiet fremhævede Martin Tukker, managing director, Joa Air Solutions, netop varmepumpernes mulighed for at udnytte overskudsvarme som et vigtigt bidrag til en god COP, når virksomhederne laver business cases. Han pegede samtidig på, at værdien af varmepumper ofte først for alvor realiseres, når man ser på teknologien med et helhedssyn.
– Man må se holistisk på varmepumper. De bringer mere kompleksitet til processerne, men giver også flere slags gevinster i form af øget uafhængighed af fossile brændsler, færre emissioner, og mulighed for at sælge sin overskudsvarme til et fjernvarmenet. Hvis virksomhederne investerer i termisk lagring og er villige til at justere deres processer, så de passer bedre til varmepumperne, er der også muligheder for at opnå højere COP, sagde Martin Tukker.
Teknologien er altså i vidt omfang på plads, og det fulde potentiale frigøres, når der tænkes i systemintegration, lagring og procesoptimering.
Globale forsyningskæder
Reduktion af emissioner i egne aktiviteter under Scope 1 og 2 i GHG-protokollen er ikke længere nok. Men højtemperaturvarmepumper kan også opfylde behovet for at nå Scope 3-mål, fordi industriel procesvarme udgør en stor del af klimaaftrykket hos leverandører og dermed hele forsyningskæden. På symposiet fortalte IKEA om deres strategi for at udstrække bæredygtighedsmål til alle deres globale forsyningsnetværk, der omfatter omkring 1000 leverandører.
Ifølge symposiets workshop for tekstilsektoren er der foreløbig et enkelt eksempel på, at en kunde – H&M – har indgået en aftale med en vietnamesisk tekstilleverandør om installation af en højtemperaturvarmepumpe, der skal hjælpe H&M til at nå sine klimamål.
Nils Ahlbrink, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, understregede på symposiet, at tekstilindustrien typisk har behov for temperaturer op til 120-150°C i sine processer, hvilket teknisk er et godt match med, hvad højtemperaturvarmepumper driftssikkert kan levere og de gode muligheder, der findes for at udnytte overskudsvarme fra tekstilproduktionen.
Europæisk forspring
Indtil videre er Europa førende, når det gælder udvikling, kommercialisering og implementering af højtemperaturvarmepumper – det viser blandt andet IEA HPT Project 68, som er ved at kortlægge det globale marked for højtemperaturvarmepumper. Men forspringet er ikke en naturlov, som nødvendigvis gælder i al fremtid. Dave Jones, chief analyst hos tænketanken Ember, advarer mod at undervurdere udviklingen i andre lande.
– Udviklingen inden for andre grønne teknologier viser, at vi ikke må undervurdere Kina. Man taler om Kina, som den første ElectroState – hvor elektricitet kommer til at dominere energiforsyningen, og vi må forvente, at Kina bliver en stor spiller, når det gælder højtemperaturvarmepumper. Det vil skabe øget konkurrence, men der er også brug for at bringe CAPEX ned, sagde Dave Jones på symposiet.
I Europa bliver det i høj grad EU, som skal sikre rammer, støtte og incitamenter for industriens konvertering til højtemperaturvarmepumper. Ikke mindst EU’s kommende Electrification Action Plan forventes at accelerere elektrificeringen af den europæiske industri.
– Politikerne kan hæve eller sænke farten på udbredelsen af højtemperaturvarmepumper, men de kan ikke standse udviklingen. Så det er ikke et spørgsmål, om der kommer højtemperaturvarmepumper ud i industrien, det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det kommer til at gå, sagde Jozefien Vanbecelaere, policy director hos European Heat Pump Association, i sin konklusion på symposiet.
BOKS1:
HTHP Symposium 2026, København
530 deltagere
37 udstillere
78 præsentationer
45 poster præsentationer
3 sektor workshops
Arrangører: Teknologisk Institut, DTU, SINTEF.
BOKS2:
EU’s Electrification Action Plan
EU-Kommissionen ventes i 2026 at fremlægge en Electrification Action Plan, der skal accelerere overgangen fra fossile brændsler til ren elektricitet i transport, bygninger og industri.
Målet er både at understøtte klimamålene, øge energieffektiviteten og styrke konkurrenceevnen i energiintensive sektorer gennem virkemidler som lavere elomkostninger, bedre investeringsvilkår, udbygning af elinfrastrukturen og stærkere incitamenter til elektrificering.
Kilde: europa.eu
