• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet

Artikler fra HVAC Magasinet16. 09. 2025 | Heidi Thode

Bygningsautomatik efter BR18 – fremtidens bæredygtige bygninger

Artikler fra HVAC Magasinet16. 09. 2025 By Heidi Thode

Vi står i et paradigmeskift, hvor digitalisering og automatisering bliver hjørnestene i fremtidens byggeri. For at komme sikkert i mål, har byggebranchen ikke kun brug for retningslinjer på papir, men også for praktiske værktøjer, klar vejledning og – ikke mindst – en fælles forståelse af, hvad bygningsautomatik indebærer i praksis

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 9, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)

Af Claus Martin Hvenegaard, Energieffektivisering og Ventilation, Teknologisk Institut

– Forestil dig en fremtid, hvor bygninger ikke bare står stille, men aktivt passer på både miljøet og os mennesker. Hvor skoler, hospitaler og kontorbygninger selv regulerer varme, lys og ventilation, så energien bruges effektivt og indeklimaet altid er behageligt. Lige netop denne fremtid arbejder vi for at realisere med projektet Bygningsautomatik efter BR18, siger seniorspecialist ved Teknologisk Institut, Claus Martin Hvenegaard.
Projektet er støttet af Realdania.
Som følge af EU’s bygningsdirektiv (EPBD) stilles der nu markante krav til automatisering af bygningers tekniske anlæg. Det handler ikke kun om at spare på energien – det handler også om at sikre et sundt og komfortabelt indeklima for alle, der opholder sig i bygningerne. For nye bygninger gælder det uanset anvendelse, mens eksisterende bygninger skal opgradere, når det er rentabelt og i forbindelse med større renoveringer.
Men kravene er ikke altid lette at forstå. Hvilke installationer er omfattet? Hvornår er noget rentabelt? Og hvordan dokumenterer man, at man lever op til reglerne? Disse – og mange andre spørgsmål – blev stillet af de 176 deltagere, der deltog i Teknologisk Instituts første webinar om emnet, og sidenhen har interessen kun vokset sig større.

Klarhed, værktøjer og fælles forståelse
Vi står i et paradigmeskift, hvor digitalisering og automatisering bliver hjørnestene i fremtidens byggeri. For at komme sikkert i mål har byggebranchen ikke kun brug for retningslinjer på papir, men også for praktiske værktøjer, klar vejledning og – ikke mindst – en fælles forståelse af, hvad bygningsautomatik indebærer i praksis.
Mange private bygningsejere, rådgivere og bygningsadministratorer er i tvivl. Hvad kræves der konkret for at overholde BR18? Hvor avanceret skal automatikken være? Og hvordan dokumenterer man effekten og rentabiliteten? Projektet har til formål at svare på netop disse spørgsmål – og bane vej for at flere bygninger bliver både grønnere og mere intelligente.

Fra dialog til konkrete løsninger
Projektet bygger på et bredt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med Teknologisk Institut som projektleder udvikles løsninger, der favner hele processen fra analyse til implementering og dokumentation.
De centrale elementer i projektet er:
1. Kortlægning af barrierer og muligheder
Gennem interviews og workshops indsamles erfaringer og udfordringer direkte fra dem, der arbejder med bygningerne til daglig.
2. Udvikling af praktisk vejledning
En ny, lettilgængelig vejledning samler viden, eksempler og metoder, så bygningsejere og rådgivere kan navigere sikkert i kravene til bygningsautomatik.
3. Digitalt værktøj til energibesparelse og investering
To brugervenlige beregningsværktøjer gør det enkelt at vurdere, hvor meget energi man kan spare – og hvad det økonomisk kræver at opgradere til mere avanceret automatik.
4. Kravspecifikation til udbud
En kravspecifikation gør det lettere at stille de rigtige krav, når der skal indhentes tilbud på bygningsautomatik.
5. Test og feedback
Vejledningen og værktøjerne afprøves og tilpasses på baggrund af feedback fra målgruppen for at sikre, at løsningerne virker i virkeligheden.

Fra store ejendomsadministratorer til kommunale bygningsejere
Projektet henvender sig til alle, der arbejder med større bygninger – fra kommuner og private ejendomsselskaber til rådgivere, installatører og administratorer. Udviklingen sker i tæt dialog med branchen, og materialet prøves af i praksis, inden det lanceres.
En følgegruppe bestående af Social- og Boligstyrelsen, DEAS, Schneider, Siemens, Energiforum Danmark og Brancheforeningen for Bygningsautomatik følger projektet tæt og bidrager med værdifuld viden og sparring.

Mere end bare dokumenter
Resultatet bliver ikke kun en vejledning fra hylden. Det bliver et sæt af konkrete, digitale værktøjer og en kravspecifikation, der samlet gør det både enklere og mere overskueligt at overholde EU’s og BR18’s krav til bygningsautomatik. Og vigtigst af alt: Det bliver lettere for offentlige og private bygningsejere at skabe energibesparelser og bedre indeklima – til gavn for både miljøet og samfundet.

Smartere bygninger – grønnere fremtid
Bygningsautomatik er ikke kun en teknisk løsning. Det er et afgørende skridt på vejen mod et mere bæredygtigt samfund. Med intelligente styringer kan vi reducere energiforbruget, nedbringe CO2-udledningen og skabe et sundt indeklima for dem, der bruger bygningerne hver dag. Projektet bidrager til både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og understøtter overgangen til et mere fleksibelt og grønt energiforbrug.

Fra viden til handling
Resultater og erfaringer vil undervejs i projektet blive delt bredt med branchen. Vejledninger, værktøjer og kravspecifikation bliver tilgængelige på Realdanias og Teknologisk Instituts hjemmesider. Artikler, nyhedsbreve, konferencer og webinarer sikrer, at viden når ud til alle relevante aktører – og at alle får mulighed for at give feedback og komme med input.

Stærke partnere bag projektet
Teknologisk Institut står i spidsen for projektet og bringer både teknisk viden og erfaring med formidling til bordet.
DEAS bidrager med praktisk indsigt fra drift og administration af et stort antal bygninger, og stiller værdifulde data til rådighed.
UCL sørger for, at ny viden også når fremtidens fagfolk og inddrager studerende i test og udvikling i materialet.
Høje-Taastrup Kommune og Ballerup Kommune afprøver løsningerne i praksis og sikrer, at de nye værktøjer virker i virkelige bygninger.
Projektet løber fra 1. januar til 31. december 2025, og det bliver et år, hvor vi sammen tager et stort skridt mod mere intelligente og bæredygtige bygninger.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Dansk Fjernvarme godt tilfreds med tilskud til den tomme pulje på 350 mio. kr.

AktueltVarme & køling19. 06. 2026

Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme. - Det er en rigtig god dag for de danske boligejerne og for vores fælles indsats med at udfase [...]

Ekstra penge i form af strakstilskud til to tomme puljer – fjernvarmepuljen og varmepumpepuljen

SenesteVarme & køling19. 06. 2026

Udrulningen af fjernvarme går i øjeblikket på hinkesten og hoppestav, og selvom der er kommet mere salg i varmepumperne, er det stadig ikke godt nok, mener regeringen, der har givet et såkaldt strakstilskud til de to puljer på samlet mere end 500 mio. kr. Det betyder, at der allerede nu til [...]

Lars Sjørring skal drive næste vækstfase i Caverion – at opbygge den samlede Technical Services-forretning

AktueltNavne19. 06. 2026

Da Lars Sjørring startede Fyns Ventilationsservice i 1996 med tre medarbejdere, var fokus rettet mod teknik, ventilation og den daglige drift. I dag er han blevet en del af direktionen i Caverion Danmark med ansvar for Technical Services og står i spidsen for integrationen af GK Danmarks [...]

Vandforsyningen i Middelfart igen lokal – 10 år efter pesticidforurening lukkede tidligere vandværk

AktueltVand17. 06. 2026

Det er ikke en hverdagsbegivenhed, at EWII tager et nyt vandværk i brug. Faktisk er det første gang i knap 40 år, at koncernen har bygget et nyt vandværk i Trekantområdet. - At Middelfart Vandværk står færdigt, er en milepæl, som der er blevet set frem til i Middelfart og hos EWII. Vi er glade [...]

Brunata udsender nyt regnskab – fortsætter vækstrejsen

Navne17. 06. 2026

Brunata, som udvikler digitale løsninger til energi- og vandforbrug i ejendomme og forsyningssektoren, har netop offentliggjort nyt regnskab. Omsætningen i den danske del af forretningen steg til 392,2 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på knap 7 procent sammenlignet med året før. [...]

Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet

Bæredygtigt byggeriSeneste17. 06. 2026

Hvordan får vi flere brugte materialer tilbage i byggeriet som nye byggematerialer? Det spørgsmål vil den filantropiske forening Realdania nu hjælpe iværksættere og mindre virksomheder med at finde svar på. Derfor åbner Realdania en ny pulje, hvor iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. [...]

TEKNIQ: Presset letter, men manglen på medarbejdere lurer stadig

BrancheNyt17. 06. 2026

Tal fra TEKNIQs nye arbejdskraftundersøgelse viser, at rekrutteringspresset i det tekniske erhvervsliv er aftagende. Men billedet er skævt fordelt mellem brancherne, hvor især installationsvirksomhederne fortsat mangler kvalificerede medarbejdere. Det samlede rekrutteringspres er tippet over, så [...]

Finske Kesko styrker sig yderligere – køber Brdr. Dahl i hele Norden fra Saint-Gobain

AktueltBrancheNyt15. 06. 2026

Med det største opkøb i Kesko historie, har den finske koncern overtaget Brdr. Dahl i hele Norden. Prisen er på cirka 1,2 mia. euro, og dertil er der leasingforpligtelser for godt 1,5 mia. euro. - Vi har i årevis søgt efter betydelige opkøbsmuligheder, især inden for teknisk handel i Norden, [...]

Udfordringen ved kaskadekoblede gulvvarmesystemer

Artikler fra HVAC Magasinet14. 06. 2026

Overdimensionering skaber ofte ubalance i gulvvarmesystemer i moderne etageboligbyggeri. I stedet for at være dimensioneret til en enkelt lejlighed, er pumpe og kontraventil på et niveau, der kunne drive et helt parcelhus. Vejen frem er at tænke uden om standardløsningerne Artiklen har været [...]

Ren luft til træindustrien

Artikler fra HVAC Magasinet14. 06. 2026

I den livlige by Leeds ligger Dovetailors; en møbeldesign- og produktionsvirksomhed med fokus på bæredygtighed. Alle møbler er omhyggeligt designet, så træets naturlige skønhed fremhæves, skabt til at holde i mange år og fremstillet af erfarne håndværkere. Trods et effektivt udsugningssystem (LEV), [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Dansk Fjernvarme godt tilfreds med tilskud til den tomme pulje på 350 mio. kr.

    19.06.2026

  • Ekstra penge i form af strakstilskud til to tomme puljer – fjernvarmepuljen og varmepumpepuljen

    19.06.2026

  • Lars Sjørring skal drive næste vækstfase i Caverion – at opbygge den samlede Technical Services-forretning

    19.06.2026

  • Vandforsyningen i Middelfart igen lokal – 10 år efter pesticidforurening lukkede tidligere vandværk

    17.06.2026

  • Brunata udsender nyt regnskab – fortsætter vækstrejsen

    17.06.2026

  • Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet

    17.06.2026

  • TEKNIQ: Presset letter, men manglen på medarbejdere lurer stadig

    17.06.2026

  • Finske Kesko styrker sig yderligere – køber Brdr. Dahl i hele Norden fra Saint-Gobain

    15.06.2026

  • Udfordringen ved kaskadekoblede gulvvarmesystemer

    14.06.2026

  • Ren luft til træindustrien

    14.06.2026

  • Ingen vej tilbage for højtemperaturvarmepumper

    14.06.2026

  • Følg med i bygningens indeklima i realtid

    14.06.2026

  • Vildt sommervejr ramte boligejerne: Nu truer kraftige sæsonen med de regnskyl

    12.06.2026

  • ARGO leverer positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion

    12.06.2026

  • Brugte bilbatterier skal sikre køl og frys i butikkerne og aflaste elnettet

    12.06.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Coatede dampsprednings produkter- energi effektiv og besparende
  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
  • 💧 DriSteem – kvalitet i hver dråbe 🌿 SA Klima og Fugtteknik ApS – din klimapartner i fugtstyring
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik