
Med det største opkøb i Kesko historie, har den finske koncern overtaget Brdr. Dahl i hele Norden. Prisen er på cirka 1,2 mia. euro, og dertil er der leasingforpligtelser for godt 1,5 mia. euro.
– Vi har i årevis søgt efter betydelige opkøbsmuligheder, især inden for teknisk handel i Norden, lyder der fra Jorma Rauhala, administrerende direktør, Kesko, i en pressemeddelelse.
Ifølge ham er koncerner som Brdr. Dahl, der passer til Keskos vækststrategi, sjældent er tilgængelige.
– De aktiviteter, vi nu opkøber, vil supplere vores eksisterende bygge- og tekniske handelsforretning. Brdr. Dahl er en førende aktør inden for teknisk handel i Norden med en lang historie og et stærkt ikonisk brand, forklarer han.
Når købet er godkendt af konkurrencemyndighederne, vil Brdr. Dahl i alle de tre nordiske lande, fortsætte som separate forretningsenheder under deres eksisterende brands.
Efter opkøbet er gennemført, vil det gøre Keskos division for byggeri og teknikhandel til den største i koncernen. Kesko sigter mod en nettoomsætning for koncernen på omkring 20 milliarder euro (12,5 milliarder euro i 2025) og en nettoomsætning for divisionen på omkring 10 milliarder euro (4,7 milliarder euro i 2025) i begyndelsen af 2030’erne.
– Kesko vil skabe en stærk forretningskombination med Brdr. Dahl til gavn for kunder med speciale i VVS, sanitet og varme i regionen. Denne transaktion uddyber også det strategiske partnerskab mellem Kesko og Saint-Gobaini Norden. Jeg vil gerne takke alle Dahl-teams varmt for deres fremragende arbejde og engagement gennem mange år og ønsker dem al mulig succes i fremtiden, siger Benoit Bazin, bestyrelsesformand og administrerende direktør, Saint-Gobain i pressemeddelelsen
Kilde: Marketscrenner

