Genvex

FUGTEN DREV NED AD VINDUERNE – men så fik 373 rækkehuse ventilation

“I VORES GAMLE LEJLIGHED HAVDE VI FØR FUGT OG FUGTSKJOLDER, HVILKET GJORDE OS TRÆTTE OG GAV HOVEDPINE. NU FÅR VI HELE TIDEN FRISK LUFT IND OG HAR FÅET MERE OVERSKUD OG ENERGI,” SIGER DANIEL SVENDSEN, BEBOER I BIRKEHEGNET.

Fugten drev ned ad vinduerne. Beboerne var trætte af at skulle tørre kondensvand op, især om vinteren, hvor vandet lå i små pytter i vindueskarmene, når folk stod op, og når de kom hjem igen fra arbejde. Samtidig begyndte rækkehusene at få fugtskader.

Sådan fortæller projektkoordinator hos Bolig Næstved, Klaus Kjærbæk, om situationen, før boligselskabet i oktober 2014 begyndte at renovere de 373 rækkehuse og fælleshuse i Birkehegnet i Næstved, to-tre stenkast fra University College Sjælland.

‛VI FIK MANGE KLAGER’

‟Før renoveringen kunne man mærke, at der i nogle boliger var fugtigt som i en ostebutik. Vi fik mange klager fra beboerne. De var trætte af altid at skulle tørre fugt og kondensvand op fra vinduerne. Særligt i vintermånederne hvor folk jo ikke lufter så meget ud for at spare på varmen,” mindes Klaus Kjærbæk.

Frem til udgangen af 2017 renoveres hele Birkehegnet for over 300 mio. kr. Bygningerne, der blev opført i 1982 i letbeton, har vist sig ikke at være slidstærke.

Bl.a. var mange vægge revnet, fordi limfugerne imellem letbetonelementerne var forvitrede. Nu har Bolig Næstved brugt 35 mio. kr. på at stabilisere lejlighedsskel og gavle i boligerne med et stålkryds; en slags ‛korset’ som holder bygningerne sammen.

VENTILATION BEKÆMPEDE MUG
Herudover har virksomheden MB Ventilation installeret anlæg fra ventilationsproducenten Genvex for 16 mio. kr. Det har sænket luftfugtigheden og fjernet fugtskaderne.

‟Den helt store forskel i forhold til tidligere er, at beboerne ikke længere lever i et meget fugtigt indeklima eller oplever gener på grund af kondensvand. Før vi indsatte ventilationen, lå luftfugtigheden på omkring 55-70 procent, mens et fornuftigt og behageligt indeklima bør ligge på 40-45 procent. I forhold til bygningerne resulterede det i mug og fugtskjolder på mindre isolerede bygningsdele som ydervægge, vinduer og vinduesfalse. Ventilationen og efterisoleringen af lette facader har minimeret de problemer. Vi har ikke længere beboere, der klager over fugt,” siger Klaus Kjærbæk.

BEBOERE FIK HOVEDPINE

Men ventileringen har ikke kun påvirket antallet af fugtige skjolder. Den har også påvirket beboerne.

‟Ventilationen betyder, at luftfugtigheden i dag er tilpas. I vores gamle lejlighed havde vi før fugt og fugtskjolder, hvilket gjorde os trætte og gav hovedpine. Nu får vi hele tiden frisk luft ind og har fået mere overskud og energi. F.eks. er de huslige pligter blevet lidt mere overkommelige,” lyder det fra Daniel Svendsen, Birkehegnet 163, flankeret af kæresten Malene.

Ikke fjernt derfra, i nummer 154, bor Gitte Dysted. Også ifølge hende har ventilationen gavnet helbredet.

‟Før gik mine børnebørn hjem med snotnæse, når de havde været på besøg. Selv har jeg haft flere bihulebetændelser på grund af træk og fugtig luft. Samt konstant ondt i halsen, daglig hovedpine og forkølelse på forkølelse. Men i dag er fugten og mine skavanker væk. Det er blevet mere behageligt at bo i Birkehegnet,” siger Gitte Dysted.

Fra duft af ostebutik til ventilerede rækkehuse. Birkehegnets beboere går en ny tid i møde.

FAKTA: SÅDAN FORBEDRER GENVEX’ VENTILATIONSANLÆG INDEKLIMAET
– Reducerer eller fjerner fugt, der ellers kan medføre beboergener og bygningsskader
– Genvinder luft, dvs. henter varmen ud af den gamle luft og overfører den til den nye luft og dermed reducerer energiforbruget
– Producerer frisk luft med varmegenvinding

Følg os på LinkedIn