God ventilation handler ikke kun om komfort og et sundt indeklima. Det handler i høj grad også om energi, drift og CO2
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 8, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Claus Martin Hvenegaard, seniorspecialist, teknikumingeniør, Teknologisk Institut
Hvis man tænker sig om, når et ventilationsanlæg skal projekteres, renoveres eller skiftes ud, kan man spare en del både på energiregningen og på klimaaftrykket.
Teknologisk Institut har derfor udviklet et beregningsværktøj til ventilationsanlæg, som gør det muligt at regne på både energiforbrug og drift på en praktisk måde. Værktøjet kan blandt andet beregne forbrug til varme, køling og el ud fra de data, man normalt arbejder med i et ventilationsanlæg. Det gælder for eksempel luftmængder, temperaturer, ventilatortyper, regulering som CAV og VAV, lufthastigheder i aggregatet og valg af komponenter som varmeflade, køleflade, varmegenvinding og filtre.
Værktøjet giver kort sagt et bedre grundlag for at vurdere, hvordan et anlæg faktisk præsterer, og hvor der er energi at hente.
Hvad ventilationsberegneren kan
Energiforbruget i et ventilationsanlæg ligger typisk to steder:
Det ene er luftkonditioneringen. Altså opvarmning, køling og fugtregulering af luften i anlæggets forskellige dele.
Det andet er lufttransporten. Det vil sige den energi, der bruges til at flytte luften gennem anlægget, især via ventilatorerne.
Forbruget til luftkonditionering afhænger især af:
- hvor meget frisk luft der tilføres.
- hvilke temperaturer der ønskes.
- hvilken relativ fugtighed der ønskes.
- hvor stor varmebelastningen er i rummet.
Forbruget til lufttransport afhænger især af:
- luftmængderne.
- tryktabet i anlægget.
- ventilatorens, motorens og frekvensomformerens virkningsgrad.
Der findes allerede forskellige produktspecifikke beregningsværktøjer på markedet. Problemet er bare, at de ofte ikke dækker hele behovet, hvis man vil lave mere samlede HVAC-beregninger. Det er netop dét, denne ventilationsberegner prøver at løse.
Det får man med ventilationsberegneren
Med værktøjet får man:
- en avanceret beregner til energiforbrug ved luftkonditionering, hvor man kan indtaste intervaller for indblæsningstemperatur og relativ fugtighed.
- en beregner baseret på det nyeste DRY referenceår.
- en ventilatorberegner, der kan beregne elforbrug for forskellige ventilatortyper og for både CAV- og VAV-regulering.
Avanceret beregner til luftkonditionering
Der er udviklet en beregner, som gør det muligt at regne på energiforbruget til luftkonditionering med ret stor fleksibilitet. Man kan blandt andet arbejde med intervaller for både indblæsningstemperatur og relativ fugtighed. Beregningerne er baseret på det seneste DRY referenceår.
Data, der skal indtastes
For at bruge beregneren skal man blandt andet indtaste:
- driftstid, altså start og stopmåned samt hvilke dage anlægget kører.
- indblæst luftmængde.
- udsuget luftmængde.
- indblæsningstemperatur som interval.
- relativ fugtighed som interval.
Se lilla og blå ellipse i figur 1.
Indblæsningstemperaturen skal ligge mellem 18 og 24°C, og den relative fugtighed skal ligge mellem 30 og 70 procent. Går man uden for de intervaller, bliver beregningerne for usikre.
Man kan også vælge mellem forskellige driftsformer – varme- og køleberegning.
Fixed flow
Her kan man vælge konstant eller variabelt flow.
Hvis man vælger variabelt flow, skal man udfylde en tabel med flow i procent for hver måned. Det gør det muligt at tage højde for, at anlægget ikke nødvendigvis kører ens hele året. Se grøn ellipse i figur 1.
VGV – med eller uden varmegenvinding
Man kan beregne varmeforbruget både med og uden varmegenvinding. Det gør det ret nemt at se, hvad den energimæssige effekt vil være, hvis man etablerer varmegenvinding eller opgraderer den løsning, man har i dag.
Avanceret ventilatorberegner
Der er også udviklet en separat ventilatorberegner, som kan regne på elforbruget på forskellige ventilatortyper og reguleringsformer.
Her indtaster man blandt andet:
- driftstid, altså start og stopmåned samt dage fra og til.
- indblæst luftmængde.
- udsuget luftmængde.
- eksterne tryktab før aggregatet, både for indblæsning og udsugning.
- eksterne tryktab efter aggregatet, både for indblæsning og udsugning.
- type varmegenvindingsenhed.
- type ventilator.
- type motor.
Når man vælger motor, skal den ligge tæt på den maksimale effekt. Den må ikke være for lille, men den bør heller ikke være alt for stor. Hvis motorvalget ligger skævt, giver værktøjet en advarsel. Det er en ret nyttig detalje i praksis, fordi forkert dimensionering hurtigt kan give misvisende resultater.
Se lyseblå ellipse i figur 2.
Hvem kan bruge værktøjet?
Ventilationsberegneren er relevant for mange i branchen. For eksempel:
- industrien.
- offentlige og private ejere af kontor og administrationsbygninger.
- rådgivere.
- leverandører og grossister.
- undervisningsinstitutioner.
Gevinsten er rimelig klar. Bedre og mere retvisende beregninger. Lavere energiforbrug. Bedre indeklima. Og et stærkere grundlag, når der skal træffes økonomiske beslutninger.
Formidling og tilgængelighed
Arbejdet stopper ikke ved selve værktøjet. Resultaterne bliver også formidlet gennem et webinar, hvor beregningsværktøjet bliver præsenteret. Der forventes omkring 50 deltagere.
Derudover bliver målgruppen gjort opmærksom på værktøjet via LinkedIn og gennem indlæg til medlemmer af Tekniq, Veltek og FAV. Det bliver også omtalt i artikler i HVAC Magasinet og Maskinmesteren.
Selve beregningsværktøjet bliver gjort tilgængeligt på Teknologisk Instituts hjemmeside.
Ventilationsberegneren er udviklet som en del af Teknologisk Instituts resultatkontrakt EK1-1: Fremtidens Energiprodukter og Energisystem og projektet er gennemført i perioden fra 1. januar til 31. december 2025.
