
Ahlsell Danmark har som led i et strategisk fremstød på markedet for køleteknik ansat Nichlas Amdisen Zurhaar som ny salgschef.
Nichlas Amdisen Zurhaar er oprindeligt uddannet køletekniker og kommer med solid erfaring indenfor salgsledelse på det køletekniske område. De seneste ni år har han arbejdet i Advansor, der producerer køleanlæg til det internationale marked, bl.a. som Sales Engineering Director med anvaret for salget i hele Europa. Tidligere har han været hos Aalborg CSP og Kølemadsen
Ahlsell Danmark har for nylig sat gang i et strategisk fremstød på markedet for køleteknik. Virksomheden har bl.a. opmandet på den køletekniske support samt udvidet sortimentet af køleteknik og -midler i syv af sine håndværkerbutikker for at styrke den lokale tilstedeværelse og gøre det nemt for kølemontører i hele landet at samle indkøbet.
Med sine køletekniske baggrund og kompetencer indenfor bl.a. salgsvækst, forretningsudvikling, kontraktforhandlinger og teamledelse skal Nichlas Amdisen Zurhaar nu være med til at realisere Ahlsell Danmarks vækstambitioner på markedet for køleteknik.
Kilde: Ahlsell