
I første del af 2026 slår XL-Byg Grønvold & Schou A/S dørene op til en helt ny forretning i Korsør. Den nye forretning bliver den 33. forretning på Sjælland og bidrager til kædens samlede antal på i alt 79 forretninger i hele Danmark.
Med åbningen af forretningen i Korsør styrker man yderligere sin position som en landsdækkende kæde, og Grønvold & Schou A/S styrker sin position på Vestsjælland.
– Vi har længe haft planer om en forretning i Korsør, og nu har vi fundet den helt oplagte lokation med en beliggenhed lige ved afkørsel 42 i Korsør, så det er nemt for vores kunder at køre fra og til motorvejen. Vores nye forretning får også en flot synlighed fra motorvejen, fortæller Ulrik Thorsted, administrerende direktør i XL-BYG Grønvold & Schou A/S.
XL-BYG Korsør vil, som de øvrige forretninger, tilbyde et bredt udvalg af produkter og services til både private gør-det-selv-kunder og professionelle kunder.
De professionelle håndværkere kan glæde sig over en lokal XL-Byg afdeling med rådgivning og services målrettet håndværkerne. Med åbningen Grønvold & Schou A/S i alt fire forretninger i henholdsvis Slagelse, Hørve, Gørlev og snart også i Korsør.
Kilde: XL Byg