Et nyt Energy Efficiency Directive fra EU skal implementeres i 2024. Det forventes, at regelmæssige energisyn bliver obligatorisk for alle virksomheder, der har et samlet årligt energiforbrug i Danmark på mere end 10 TJ (cirka 2,8 millioner kWh), medmindre virksomheden har et ISO50001-certificeret energiledelsessystem. Energistyrelsen har samtidig varslet, at man forventer at implementere et nyt Klimasyn som en integreret del af Energisynet. Formålet er at få større fokus på reduktion af CO2-udledning
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 4, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(Læs originalartiklen her)
Af Kristian Vielwerth, forretningsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Energisynet skal udføres efter gældende normer af konsulenter med dokumenteret erfaring og uddannelse på tværs af de mange teknologiområder, vi kender i industrien. For de helt store virksomheder vil det nye EU-direktiv gøre det lovpligtigt at etablere et certificeret energiledelsessystem efter ISO50001.
Dette forventes at gælde for virksomheder med et energiforbrug større end 85 TJ (cirka 24 millioner kWh) årligt. Det anslås, at der er 80 virksomheder, som bliver omfattet. Har virksomheden i forvejen et miljøledelsessystem efter ISO14001, kan forpligtelsen i begge tilfælde opfyldes ved at udvide systemet med kapitel 6.3 fra ISO50001.
Kristian Vielwerth fra Energi & Klima på Teknologisk Institut har formuleret fem centrale spørgsmål til emnet og sat to af landets mest erfarne energirådgivere stævne til en drøftelse af de udfordringer og muligheder, der ligger i de ny regler.
Erik Gudbjerg og Harald Karlsen har begge en lang karriere som frontfigurer i indsatsen for energiledelse og energioptimering i dansk erhvervsliv. Tilsammen udgør Erik og Harald den drivende kraft i den uddannelse på Teknologisk Institut, som er en af forudsætningerne for at blive certificeret energileder.
Erik er en anerkendt ekspert i industriel energieffektivitet og ISO50001. Worldwide har han bistået over 200 organisationer med at indføre energiledelse. Han er blandt andet lead auditor på ISO50001.
Harald har som registreret energisynskonsulent deltaget i adskillige energiledelsesprojekter og som rådgiver på Danmarks største energicertificering, som bragte Coop-koncernen frem til et niveau, der høstede international anerkendelse. Harald er lead auditor på ISO50001.
1.
Hvor ligger typisk det største energisparepotentiale, når vi ser på hhv. bygninger og produktionsindustri?
Det paradoksale er, at det ofte er de tiltag, som ikke kræver investeringer, der giver den største effekt, selv om energiscreening og energirådgivning ofte mest handler om at opstille handlingsplaner for investering i energiforbedringstiltag. Og det gælder i virkeligheden både for bygninger og industri.
– De langsigtede besparelser ved for eksempel at optimere bygningernes klimaskærm kan være svære at skabe motivation for, men ofte er der langt mere interessante besparelser at hente på kort sigt ved at se på driften af bygningen og for eksempel definere en temperaturstrategi for rumtemperaturen. Det gælder især de store bygninger til kontor, industri og offentlige institutioner, siger Erik Gudbjerg.
Harald Karlsen har samme erfaring.
– Ved at se ind i detaljerne for driften af installationerne i bygningerne og samtidig få klarhed omkring de behov brugerne af bygningen rent faktisk har, kan der virkelig spares. Der ses ofte lokaler i både industrielle og offentlige bygninger, som står med fuld varme og belysning i lange perioder, hvor der rent faktisk ikke er nogen i bygningen. Man skal så tæt på, at man kan konstatere, hvad der er grundlast – eller standbyforbrug om man vil – og hvad der skyldes konkrete aktiviteter og dermed afspejler det faktiske behov. Det koster jo noget at bruge en bygning, men grundlasten skal helt ned på det absolut mindst mulige, og det er sjældent tilfældet i praksis”. Harald fortæller om et eksempel fra en fabrik, hvor man kortlagde energiforbruget hen over juleferien, og på den måde fandt vej til at reducere grundlasten med 60 procent. Året rundt, vel at mærke.
Harald giver også eksempler på, hvordan temperaturen i opvarmede lagerbygninger kan reduceres fra 15-18°C til et minimum på 10°C uden nævneværdige konsekvenser for brugerne, sådan som man for eksempel har gjort det hos Coop.
Når vi taler industri, er der en anden vigtig pointe, som ligger Erik på sinde.
– Her gælder det om at komme helt ind i virksomhedens kerneproces – et område som virksomheden ofte beskytter for udefrakommende ”angreb” fra konsulenter og auditører. Men det er i kerneprocessen, vi kan finde nøglen til de store ryk i retning af energibesparelser og den grønne omstilling. Mange processer er for eksempel baseret på varme via damp – helt uden grund.
Erik nævner et eksempel fra en marmeladeproduktion, som brugte damp som varmemedie. Kun et lille hjørne af processen krævede det, idet hovedparten af dampen gik til rengøringsvand under 100 grader. Det kræver et paradigmeskifte for en hel branche at overkomme den barriere.
Kan processen klares uden damp, er der mange penge at spare på energi- og vedligeholdelseskontoen. Paradigmeskiftet vil komme med elektrificeringen af industrien, hvor der allerede ses store besparelser inden for den petrokemiske industri ved overgang til el.
2.
Hvad anser I for at være den største barriere i forhold til at realisere en større andel af de besparelsestiltag, som virksomhederne allerede kender fra energimærker, energisynsrapporter mv.?
– Organisationen står i vejen for sig selv, siger Erik spontant.
– Man er ofte imod forandring eller har fokus et andet sted. Yderligere er der sket det med obligatoriske energisyn, at det for mange handler om, hvordan organisationen billigst kan opfylde energisynskravet, hvilket betyder, at der ikke er tid til at opbygge et tillidsforhold, som muliggør procesanalyser eller opfølgning. I bedste fald følges 2-3 forslag og resten glemmes til om fire år, når der skal laves et nyt energisyn. Beslutningstagerne er fokuseret på investeringer i at udvikle deres primære forretning. Alle andre investeringer er sekundære og vurderes skarpt på nødvendighed og tilbagebetalingstid. For eksempel vil udskiftning af en pumpe ofte kunne ske med en tilbagebetalingstid på 3-4 år. Men pumpen lever i 15-20 år, så den vil jo ”tjene penge” i hele sin levetid.
– Og så skal vi huske pointen fra før, supplerer Harald ivrigt.
– De største besparelser findes nogle gange ved tiltag, der slet ikke kræver investeringer, men i stedet kræver ressourcer til kortlægning af adfærd og analyse af driften i forhold til de konkrete behov.
3.
Hvordan kan installationsbranchen og entreprenørerne bedst bidrage til at fremme realisering af besparelserne?
– Ved at komme ind i kampen! udbryder Harald.
– Sælg det som kunden behøver, frem for det han i første omgang beder om. Som fagmand har installatøren ofte de helt rigtige forudsætninger for at gennemskue og fremlægge de løsninger, som reelt vil skabe tilfredshed og som samtidig vil imødekomme en række af de målsætninger, som kunden i øvrigt arbejder med, uden at han selv har knyttet dem sammen med det aktuelle projekt, som installatøren skal byde ind på.
Erik supplerer:
– Ja, det gælder jo ikke mindst nu, hvor ESG-rapportering er et vilkår som alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere skal finde vej til at mestre.
4.
Med de nye Klimasyn, som Energistyrelsen har varslet til implementering senere i år, bliver scoopet udvidet til også at omfatte kortlægning og beregning af tiltag, der kan bidrage med positive klimaeffekter. Hvilke typer virksomheder, tror I, har størst potentiale for at opnå gevinster ved de klimatiltag, der kan identificeres ad den vej?
– Klimasynet vil gøre, at der kommer mere fokus på konvertering væk fra de fossile brændsler, siger Harald og giver et eksempel, hvor et varmebehov hidtil har været dækket af gas.
– Hvis behovet i stedet dækkes af en varmepumpe, kan der opnås både en energi- og en klimaeffekt. Den samme mængde varme kan leveres ved et energiforbrug, der er reduceret til en fjerdedel. Samtidig skal energien nu leveres som el, som allerede produceres med stor overvægt af vedvarende energi. Det er egentlig ligegyldigt, om varmebehovet gælder en bygning eller en proces i industrien, så målgruppen for disse gevinster er stor.
5.
Hvad skaber mest værdi: Energiledelse baseret på opdaterede energisynsrapporter fra ekstern ekspert hvert 4. år, eller energiledelse via et ledelsessystem, hvor man internt skal tage ansvar for løbende at kortlægge og realisere relevante tiltag?
– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at energiledelse har størst effekt, siger Erik og Harald i munden på hinanden og refererer til, at realisering af energisynets handlingsplan i praksis ofte er betinget af, at der i de mellemliggende fire år ikke opstår udfordringer i drift eller produktion, som tager opmærksomheden.
– ISO50001 er et system med fokus på ledelse. Det omfatter både adfærd, motivation og tekniske muligheder og følges løbende op med interne analyser og dokumenterede audits, hvor top- og mellemledere skal tage stilling og hvor alle relevante medarbejdere involveres, svarende til den rolle og det kompetenceområde, de varetager. Der skal hele tiden ske forbedringer både med selve ledelsessystemet og med energiforbruget.
BOKS:
Certificerede energiledere
Hvis man som virksomhed eller kommune vil forberede sig på denne nye virkelighed, kan en kvalificeret energileder findes i den personlige certificeringsordning under Dancert A/S. Certificeringen bygger på relevant grunduddannelse på diplomniveau med dokumenteret erfaring i energikortlægning og ledelse, samt gennemførelse af en kvalifikationsuddannelse på Teknologisk Institut, afsluttet med en optagelsesprøve hos Dancert A/S. Du finder listen her: http://www.dancert.dk/certificerede-virksomhederpersoner/.
BOKS:
Konsulenter for Energi- og Klimasyn
Virksomheder, der ønsker at få udført kvalificerede Energi- og Klimasyn, kan finde godkendte konsulenter i Registreringsordning for Energisynskonsulenter. Kvalifikationerne bygger på grunduddannelse som ingeniør eller lignende og konkret erfaring fra mere end 2.000 timers relevant arbejde. Se listen her: https://energisynskonsulent.dk/.
BOKS:
ESG står for Environmental Social Governance, og dækker over et regelsæt om, at man som virksomhed skal føre regnskab ikke bare for sin økonomi, men også for sin adfærd og sin klimapåvirkning. ESG gælder i hele EU og er et led i at fremme den grønne omstilling. http://www.danskindustri.dk/esg.
BOKS:
På Teknologisk Institut har man udviklet et simpelt Excel-værktøj som ved at tilføje den teknisk levetid for en energiløsning, kan vise det økonomiske afkast. Så kan man se, at det koster penge for hver dag, man venter med at realisere en rentabel løsning. Værktøjet indgår i Energivejlederordningen, hvor mere end 4.000 danske installatører og entreprenører over de sidste 10 år har modtaget undervisning i at kortlægge og analysere energiløsninger. Se listen af Energivejledere her: http://www.energivejlederen.dk.
