
Verdo har ansat Julie Møgelvang Bjørnsholm som ny CFO. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026 og vil sammen med CEO Jesper Vinter Barslund udgøre direktionen for Verdo-koncernen.
Hun kommer med en stærk finansiel baggrund, hvor hun gennem knap 10 år har haft ledende roller inden for global finance, performance management og finansielle transformationsprogrammer i Vestas Wind Systems A/S. Hun har også tidligere arbejdet i Dansk Supermarked A/S og POWER A/S og er uddannet HD i Regnskab og Økonomistyring (HD(R)).
Med sin solide ledelseserfaring fra energisektoren samt finansielle og forretningsmæssige forståelse skal Julie være med til at understøtte Verdo’s fortsatte udvikling og sikre et skarpt finansielt fokus i koncernen.
Rekrutteringen har været grundig og målrettet for at sikre den helt rigtige profil som CFO, der blandt andet skal stå i spidsen for Verdo’s finansielle styring.
Elektrificering og den grønne omstilling giver Verdo en række spændende udviklingsmuligheder i de kommende år, og det har derfor været centralt at finde en leder med tung faglig erfaring, stærk analytisk kapacitet og en samarbejdende tilgang til ledelse. Det har man ifølge CEO Jesper Vinter Barslund fundet i Julie, der fra første møde udviste både fagligt overskud og en ledelsesstil, der matcher Verdo’s værdier og ledelsesprincipper.
Julie er 35 år og bor i nærheden af Skanderborg sammen med sin mand og hund. Fritiden bruges aktivt – blandt andet med padeltennis.
Kilde: Verdo

