DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger og DS 447:2013 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer. Der er mange nye krav og skærpelser i disse normer som har stor betydning.
Brian Schiøtt – projektudviklingschef hos ClimateConsult og medforfatter af den nye ventilationsnorm – sætter her fokus på, hvad kravene i DS 469 betyder for ventilationsbranchen.
De to standarder – DS 469:2013 og DS 447:2013 – er basis-normer for installationsbranchen som der henvises til direkte fra den normative tekst i bygningsreglementet og hermed er de en del af byggelovgivningen. Begge normer er lige udkommet efter en omfattende revidering, hvor både titel og indhold er blevet opdateret og udvidet med nye gyldighedsområder efter ønske fra Energistyrelsen.
Hvad er nyt ved normerne ?
Den tidligere DS 447 hed ”Norm for mekaniske ventilationsanlæg”, og er nu blevet udvidet til også at gælde naturlig og hybrid ventilation, som det fremgår af dens nye titel. Den tidligere DS 469 hed ”Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium” og er nu blevet udvidet, så den også gælder luftvarmeanlæg og el-varme, men også udvidet med køleanlæg uanset om det er vandbåret eller luftbåret køling.
De to standarder hænger nu sammen således, at de henviser til hinanden. F.eks. er indeklimakravene angivet i DS 447, men alle krav til varme- og køletilførsel er angivet i DS 469.
Brian Schiøtt er også kursusleder på Danvaks kurser om den reviderede ventilationsnorm. I to kommende artikler i HVAC Magasinet gennemgår han DS 469:2013 og DS 447:2013.
Så nu er der de samme krav til indeklimaet og energiforsyningen uanset om det er et ventilationsanlæg, et varmeanlæg eller et køleanlæg der dimensioneres. Ligeledes om ventilationsanlægget er et mekanisk, naturligt eller et hybridt ventilationssystem.
Alle kravene og vejledningerne har været igennem en generel opdatering og henvisninger er opdateret til nye CEN-standarder. Derudover er ordet ”bør” flere steder blevet ændret til ”skal” og hermed er kravniveauet også den vej blevet skærpet, hvilket ikke er en uvæsentlig detalje. Kravene tilsigter generelt et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt opretholdelse af et godt indeklima med mindst muligt energiforbrug. Men samtidig har det været meget vigtigt at sikre, at det termiske og atmosfæriske indeklima ikke forringes for at opnå energireduktioner.
Varmeforsyning til ventilationsanlæg
Tidligere anvendte man typisk temperatursættet 70/40 °C. De nye krav er skærpet til maks. 55 °C fremløbstemperatur for kedelinstallationer og varmepumper, mens fjernvarmeanlæg er ændret til maks. temperatursæt på 60/40 °C.
Mange fjernvarmeværker kræver i dag maks. 30 °C i returtemperatur, samt en veksler før tilslutning af et ventilationsanlæg. Dette betyder et temperatursæt på primærsiden af fjernvarmeveksleren på 60/30 °C, hvilket ved en normal differenstemperatur over veksleren på 5 °C betyder, at temperatursættet på vekslerens sekundærside kun bliver 55/25 °C.
Også varmepumper og kondenserende kedler, som anvendes i dag har en væsentlig bedre virkningsgrad ved de lave returtemperaturer.
Derfor bør alle varmeflader i ventilationsanlæg fremover udlægges for temperatursættet 55/25 °C, da dette må forventes være kravet til installationerne på langt hovedparten af alle installationer.
Ventilation som opvarmningsanlæg
Såfremt man ønsker at anvende ventilationsanlægget som opvarmningsanlæg, er der blevet lagt en grænse for tilluftstemperaturen på maks. 35 °C, samt et krav om, at indblæsningen skal foretages effektiv med stor induktion således, der undgås en varmepude under loftet.
Samtidig er det også et krav, at tilluftstemperaturen skal kunne styres individuelt pr. rum. Herved kan man ikke bare regulere på luftmængden til rummet, men skal have en zonevarmeflade i hvert rum eller en kølebaffel som også kan anvendes til rumopvarmning.
Endvidere er det i ventilationsnormen blevet slået fast, at man også skal indregne ventilationseffektiviteten, når man fastlægger minimumsluftmængden. Dette har stor betydning når man anvender anlægget som opvarmningsanlæg, da ventilationseffektiviteten falder ved opvarmning og hermed kræves en større luftmængde.
Opvarmning med køle-/varmebafler
Netop køle-/varmebafler kan fortsat anvendes med fordel, da disse nemt kan arbejde med det lave temperatursæt og styres individuelt pr. rum.
I dag findes også køle-/varmebafler med VAV-funktion, så luftmængden kan styres efter behov, f.eks. ud fra CO2-niveauet. Men for at disse VAV-ordninger fungerer ordentligt, er det en forudsætning, at det er arealet på dyseåbningerne, der justeres. Herved holdes en konstant høj lufthastighed i åbningerne, som sikrer en høj induktion med rumluften og herved en god ventilationseffektivitet.
Her kan man med fordel anvende køle- og varmebafler fra ClimateConsult, som også kan leveres med et komfortkontrol-system som muliggør, at man kan justere luftmængden trinløs i hver side og hermed tilpasse kastelængderne. Dette kan også kombineres med nogle indbyggede lameller, der kan indstilles til forskellige udstrømningsmønstre.
Herved opnås en stor fleksibilitet som muliggør, at man kan opretholde en optimal komfort i rummet samt, at man også efterfølgende kan justere på forholdene ved en ny indretning eller ved andre ændringer.
