Fokus på kølemidler, klimakrav og indeklima
Der var både sol over Middelfart og stort fremmøde, da Veltek Ventilation samlede medlemmerne til årets generalforsamling og medlemsmøde. Dagen satte fokus på nogle af de mest aktuelle dagsordener i branchen netop nu: Naturlige kølemidler og udfasning af F-gasser, de kommende klimakrav og ikke mindst balancen mellem klimakrav og et sundt indeklima
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Tekst og foto: Malene Staugaard Sturm, kommunikationskonsulent, Veltek
Bestyrelsesleder for Veltek Ventilation, Puk Spencer, kunne i sin beretning se tilbage på et begivenhedsrigt 2025 præget af både organisatoriske forandringer og høj aktivitet på den politiske og regulatoriske dagsorden.
Med ansættelsen af ny direktør er foreningen på vej mod en mere helhedsorienteret tilgang, hvor interessevaretagelse og medlemstilbud styrkes på tværs af fagområder. Samtidig har implementeringen af EU’s bygningsdirektiv været en central indsats, hvor man har arbejdet målrettet for at sikre, at ventilationsbranchen bliver hørt.
Et gennemgående budskab i arbejdet har været behovet for at styrke fokus på indeklima i energimærkningen. Brancheforeningen mener, at indeklimaet fortsat er underimplementeret, hvilket udgør en barriere for både kvalitet, sundhed og energieffektive løsninger – en dagsorden, der også vil have høj prioritet i 2026.
Samtidig fylder arbejdet med revisionen af bygningsreglementet også i foreningens arbejde. Her er ambitionen at fastholde et kravsæt, der både understøtter et godt indeklima og høj energieffektivitet. To hensyn, som i de kommende år kan blive sværere at balancere i lyset af de forventede klimakrav for 2027. Det er en problemstilling, som hele branchen i stigende grad må forholde sig aktivt til.
Puk Spencer benyttede samtidig lejligheden til at sige tak til to markante profiler i bestyrelsen, Bo Sterner og Else Marie Sørensen, for deres mangeårige indsats for branchen. Efter en lang og vigtig indsats – både i Dansk Ventilation, senere i Veltek Ventilation og for Bos vedkommende også i foreningens hovedbestyrelse – blev de takket for deres store engagement, faglige tyngde og vedholdende arbejde for at udvikle branchen.
I forlængelse af generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med Puk Spencer, Lindab A/S, som bestyrelsesleder og Søren Norman Andersen, Systemair A/S, som stedfortrædende bestyrelsesleder.
Den øvrige bestyrelse består af Michael Skovgaard Mortensen (Camfil A/S), Dennis Jeppesen (Solar A/S), Carsten Krog Madsen (Øland A/S), René Fast-Frederiksen (Swegon A/S), Allan Stihøj (Exhausto A/S) og Martin Bo Holstein (Novenco A/S). Som suppleanter indtræder Christen Lautrup (Metro Therm A/S) og Anders Busk Nielsen (Ørbæk Ventilation A/S).
Naturlige kølemidler rykker fra ambition til krav
I dagens første fagindlæg satte Anders Lyngtorp, chefkonsulent hos Københavns Ejendomme, fokus på overgangen til naturlige kølemidler i ventilationsanlæg.
Københavns Ejendomme og andre offentlige bygningsejere har allerede truffet beslutning om udelukkende at anvende naturlige kølemidler – og det endda før fristerne i F-gas-forordningen. Bygningsejerne begrunder deres valg med, at over 90 procent af alle kølemidler ender med tiden i atmosfæren, og ifølge FN kan udfasningen af klimaskadelige kølemidler have større effekt end skiftet fra benzin- til elbiler.
Samtidig er der en tæt kobling til PFAS-dagsordenen. Langt de fleste traditionelle kølemidler er PFAS-stoffer, som er svært nedbrydelige i naturen. Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge har derfor i 2023 foreslået et bredt forbud mod PFAS i EU.
Udviklingen rejser en række centrale spørgsmål for bygningsejerne og for HVAC-branchen: Hvem går forrest, og hvad driver beslutningerne? Hvordan håndteres CO2e-regnskaber, PFAS, den nye F-gas-forordning samt krav til udslip og registrering? Og er alternativerne til F-gasser teknologisk og praktisk modne?
Erfaringerne fra Københavns Ejendomme viste, at omstillingen allerede er i gang, hvor det er muligt – både i nye og eksisterende anlæg.
Klimakrav og indeklima: Trækker de i hver sin retning?
Et andet centralt tema på medlemsmødet var de kommende klimakrav i bygningsreglementet og deres mulige konsekvenser for hensynet til indeklima i vores bygninger. Efter valget vil forligskredsen om bæredygtigt byggeri og det nye folketing skulle tage stilling til, hvor meget klimakravet i bygningsreglementet skal strammes. I det politiske forlig lægges der op til 10 procent.
Imidlertid ser det ud til, at kravet kan blive så skarpt, at rådgiverens handlefrihed til at vælge det ønskede ventilationssystem i en given situation kan komme under pres.
Frederik Blum Winther, ph.d. senior specialist manager, HVAC & Energi fra Rambøll stillede i sit indlæg skarpt på netop disse kommende modsætninger mellem klimakrav og indeklima, og hvad branchen forventeligt kan blive mødt med og bør forberede sig på.
Professor Steffen Petersen fra Aarhus Universitet supplerede efterfølgende med et bredere perspektiv og pegede på, at klimadagsordenen nødvendigvis kræver nye måder at tænke byggeri på. Klimadagsordenen stiller krav om, at byggeriet udvikles i nye retninger, og i det helhedsorienterede bygningsreglement ser man på, hvor eksisterende regler kan lempes. Men i jagten på lavere klimaaftryk samtidig med stigende temperaturer risikerer vi måske at skabe bygninger, hvor indeklimaet og den termiske komfort kommer under pres – ikke mindst i forbindelse med renovering. Risikoen kan for eksempel være, at vi underdimensionerer vores køleanlæg.
Steffen Petersen gav et bud på, hvilke afvejninger der kan blive afgørende for at sikre både komfort, drift og klima i fremtidens bygninger.
Fra teori til praksis: Kabelbyen som eksempel
Dagen blev afsluttet med et besøg i Kabelbyen i Middelfart, et kontorbyggeri med ambitioner om både høj bæredygtighed og dokumenteret godt indeklima, blandt andet gennem DGNB Hjerte-certificering.
Projektet illustrerer, hvordan balancen mellem klima og indeklima kan håndteres i praksis. Her arbejder man målrettet med luftkvalitet, termisk komfort, akustik og visuelle forhold, samtidig med at energiforbruget optimeres.
DGNB Hjerte-certificeringen stiller skærpede krav til indeklimaet – herunder tilstrækkelig ventilation, lave emissioner fra materialer, robuste temperaturforhold og høj akustisk kvalitet. Samtidig lægges der vægt på dagslys, belysning og arkitektonisk kvalitet som en del af brugernes trivsel og sundhed. Kabelbyen er et rigtig fint eksempel på, at det er muligt at forene bæredygtighed og et højt indeklimaniveau – men også at det kræver bevidste valg og prioriteringer i både design, teknik og drift.
