Vejret bliver kun voldsommere, nedbøren heftigere og grundvandsspejlet stiger. Derfor er der brug for at sætte tempo under klimasikring og forebyggelse af klimaskader i Danmark.
Alligevel trækkes tempoet ud af klimasikringsbestræbelserne. Ikke på grund af manglende vilje fra kommuner eller staten, men på grund af bøvlet, usammenhængende og, i nogle tilfælde, forældet lovgivning på området.
Klimatilpasning er reguleret af et virvar af regler, der trækker i hver sin retning, og som gør lovgivning på området uigennemskueligt. Resultatet er, at Danmark bliver klimasikret for lidt, for sent og for dyrt, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu foreslår en række forenklinger.
Det mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu spiller ud med en række helt konkrete forslag til ændringer af- og oprydning i gældende love og regler.
– Klimatilpasning er reguleret af en jungle af love og bekendtgørelser, og ingen har det det samlede ansvar. Ofte er reguleringen opgjort i forskellige love og bekendtgørelser, der er direkte modsatrettede, og det skaber usikkerhed og forsinkelse, eller, i værste fald, at projekter aldrig realiseres. Klimaskaderne rammer både borgere og virksomheder, og dem skylder vi klarhed og tempo på området, så det er helt nødvendigt, der bliver strammet op, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
F&P peger i sit brancheudspil på seks områder, hvor det ifølge organisationen vil være helt oplagt at forenkle reglerne eller gøre dem mere tidssvarende.
Ét eksempel er anlægsloftet, der skal sikre, at kommunerne ikke bygger over evne. Anlægsloftet er, ifølge F&P, udmøntet helt skævt, når det gælder klimasikring. For eksempel i de tilfælde, hvor flere kommuner går sammen om at klimasikre, så belastes alle de deltagende kommuner af den samlede bruttoanlægsudgift og ikke kun af sin egen andel.
F&P foreslår derfor, at klimasikringsprojekter helt undtages fra anlægsloftet, da klimasikring ikke samlet set øger byggeaktiviteten men flytter fra udbedring af skader til forebyggelse af skader.
– Alle undersøgelser og fremskrivninger viser, at risikoen for klimaskader vokser – og imens står klimasikringen næsten stille. Reguleringen i dag er lavet for at begrænse udgifterne her og nu, men i virkeligheden gør den klimasikring dyrere og langsommere, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Pia Holm Steffensen.
Et andet eksempel er reguleringen af de kommunale kloaksystemer, der mange steder i landet er dimensioneret for småt til fremtidens våde klima. Reglerne i dag indebærer, at det billigste for en kommunalbestyrelse er at dimensionere ”som man plejer”, og retspraksis viser, at kommunen ikke holdes ansvarlig, når det viser sig at være for lidt.
Det bør laves om, mener F&P.
– Klimasikring koster – men ikke at klimasikre er langt dyrere. Her og nu er der brug for at forenkle hele det kompleks af love og regler, der regulerer klimasikringsområdet, også så man som borger kan placere et ansvar for politiske undladelses-synder, siger Pia Holm Steffensen og fortsætter:
– Vi giver i vores udspil seks helt konkrete og let implementerbare forslag. Men mere grundlæggende, så bør man politisk overveje en samlet klimatilpasningslov, der både samler ansvar, udvider finansieringsmuligheder og gør det nemmere at handle på tværs af kommunegrænser.
F&P’s seks overordnede forslag til forenkling af regler for klimasikring:
- Serviceniveauet skal hæves så langt det er rentabelt
- Anlægsloftet må ikke unødigt bremse klimatilpasning
- Kystbeskyttelseslovens nytteprincip rammer skævt
- Særskilte anlægslove skal muliggøre de store projekter
- Skærp ansvaret for fejlagtig dimensionering af kloaksystemer
- Bygningsreglementet skal understøtte klimatilpasning
Kilde: F&P
