
Et stigende antal danskere, primært ude i landdistrikterne, siger nej til energianlæg som solceller og vindmøller. Modstanden stopper udviklingen af de landbaserede, grønne energi.
For at sikre en bedre folkelig forståelse for, at energianlæg fylder, men samtidig sikre, at naboerne ikke bliver fuldstændig kørt over, har regeringen lanceret regeringens udspillet “Fair. Fornuftig. Fleksibel”, der netop skal sikre øget produktion af vedvarende energi med sol og vind på land.
På bagkant af det udspil har tre organisationer, Termonet Danmark, Energifællesskaber Danmark og miljøorganisationen VedvarendeEnergi, gået sammen og har fremlagt syv konkrete anbefalinger til, hvordan lokale energifællesskaber kan accelerere den grønne omstilling og samtidig skabe folkelig opbakning, specielt i landdistrikterne.
Danmarks minimumsimplementering af EU’s regler har imidlertid skabt en række barrierer for energifællesskaber, som regeringen ifølge de tre organisationer hurtigt bør få ryddet af vejen
Energifællesskaber kan producere både elektrisk og termisk energi, og en af de lovende muligheder ligger i kombinationen af lokal elproduktion og kollektiv varme- og køleforsyning via termonet. Denne tilgang er særlig relevant i mindre olie- og gasbyer, hvor konventionel fjernvarme ikke er mulig på grund af lav energitæthed.
– Energifællesskaber kan producere grøn strøm fra vindmøller og solceller og samtidig etablere termonet-systemer baseret på overfladenær geotermi. Strømmen kan bruges i varmepumper placeret i de tilsluttede huse, mens termonettet distribuerer termisk energi uden varmetab, tværtimod indvindes der også energi fra jorden omkring distributionsrørene, forklarer Søren Skjold Andersen, der er bestyrelsesformand for Termonet Danmark.
Rørene i et termonet har dokumenteret levetid på over 100 år. Udover varmeforsyning om vinteren, kan et termonet om sommeren levere energieffektiv passiv køling med strømforbrug på ned til en tiendedel sammenlignet med traditionel aircondition.
I det politiske udspil fremhæver de tre organisationer energifællesskabers evne til at optimere elnettet lokalt gennem smart koordinering af medlemmernes forbrug, lagring og produktion. Ved at udjævne spidsbelastningen – især i aftentimerne mellem 17-21 – kan energifællesskaber reducere behovet for kostbar udbygning af elnettet.
– Energifællesskaber kan få koordineret medlemmernes opladning af elbiler, drift af varmepumper og brug af batterier lokalt og skabe optimal lokal balance mellem produktion og forbrug. Det betyder mindre belastning af det lokale elnet og transmissionsnettet, påpeger Søren Skjold Andersen.
Danmark har minimumsimplementeret EU’s regler om energifællesskaber, og har dermed reelt skabt barrierer, som er i strid med EU’s intention om at fremme energifællesskaber. De tre organisationer opfordrer i deres udspil til at de særlige danske barrierer bliver fjernet.
Det fremgår af udspillet, at energifællesskaber udfordres af, at store lokale virksomheder, som er aktive i den grønne omstilling, ikke kan være medlemmer. Der er i Danmark også begrænsede muligheder for at dele strøm lokalt, og der mangler klare rammer for samarbejdet mellem energifællesskaber, netselskaber og kommercielle udviklere,
De tre organisationer efterlyser også en tidsplan for omkostningsægte lokal tarifering af strøm, så det på alle spændingsniveauer bliver afspejlet i tarifferne, når energifællesskaber bidrager til balancering af elnettet.
Søren Skjold Andersen peger derudover på, at en 2024-ændring af varmeforsyningsloven betyder, at termonet-projekter i landdistrikterne ikke længere få kommunal garantistillelse, selv om fjernvarme i byerne fortsat kan. Det har betydet væsentligt dyrere finansiering af termonet, hvilket har sat de fleste borgerdrevne termonet-initiativer i landdistrikterne i stå.
– Energifællesskaber er vejen til at sikre, at lokalbefolkningen efterspørger vedvarende energianlæg, fremfor at modarbejde dem. Det kræver blot, at barriererne fjernes og potentialet udfoldes.
De syv anbefalinger
- National strategi og brug af Den Sociale Klimafond
Udform sammenhængende national strategi for energifællesskaber og brug væsentlig del af EU’s Sociale Klimafond (2,9 mia. kr. 2026-2032) til målrettet støtte af energifællesskaber i energifattige områder. - Samarbejde mellem energifællesskaber og kommercielle aktører
Giv kommuner mulighed for at prioritere VE-projekter med lokalt demokratisk medejerskab og skab rammer for samejerskab mellem energifællesskaber og kommercielle udviklere. - Inklusion af store virksomheder
Tilpas EU-implementeringen, så store virksomheder kan være medlemmer baseret på danske andelsdemokratiske principper. Skab ensartede regelsæt for borgerdrevne og industrielle energifællesskaber. - Omkostningsægte lokal tarifering
Fastsæt krav og tidsrammer for lokal tarifering, der afspejler energifællesskabers netaflastning på alle spændingsniveauer. Indfør at energifællesskaber kan være elkunder med ansvar for fælles afregning. - Termonet i landdistrikterne
Udvid Garantifonden for vind- og solanlæg til også at omfatte termonet og overfladenær geotermi. Tilbyd offentlig garantistillelse for termonet-løsninger svarende til fjernvarme. Opdater Varmepumpepuljen og Skrotningsordningen så energifællesskaber reelt kan benytte dem. Inkluder termonet i kommunal varme- og køleplanlægning. - Boligorganisationer som medspillere
Gør det muligt for boligafdelinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger at deltage i energifællesskaber. Skab incitamenter for VE-balancering på ejendomsniveau. - Deling af strøm på ejendomsniveau
Tillad deling af strøm inden for ejendomme med flere bygninger uanset ejerskabsstruktur. Muliggør batteribaseret deling af strøm mellem tilstødende ejendomme for optimal spidsbelastningsreduktion.
Kilde: Termonet Danmark