Et nyt intelligent styringssystem, der integrerer tagvinduer og ventilationsanlæg, har demonstreret imponerende resultater i danske enfamiliehuse. Det EUDP-støttede projekt Smart Green Indoor Climate Manager (SGICM) viser, at automatiseret klimastyring kan reducere varmeforbruget med 15-18 procent årligt, samtidig med at indeklimaet forbedres markant
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 13, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Jakob Wulff Andersen, projektleder, Teknologisk Institut
I en tid hvor energipriser og indeklimakvalitet står højt på danskernes dagsorden, har et samarbejde mellem Velux, Nilan og Teknologisk Institut resulteret i en løsning, der adresserer begge udfordringer samtidig. SGICM-projekt har udviklet og afprøvet et intelligent styringssystem, der sammensætter tagvinduer, ventilation og varme i én samlet, proaktiv løsning.
De to familier, der har testet systemet i over et år, kunne tydeligt mærke forskel på luftkvaliteten med og uden styring.
“Når I stoppede med at overtage styringen, kunne man virkelig mærke, at luften blev mere tung herinde. Det var noget, I styrede med vinduerne – især her i køkkenet og i børneværelserne var vinduerne åbne, når vi kom hjem, og der var den rigtig friske luft”, fortalte en af brugerne.
Intelligente algoritmer optimerer energi og komfort
Kernen i SGICM-systemet er en Model Predictive Control (MPC) algoritme, der kontinuerligt optimerer indeklimaet baseret på en række parametre. I modsætning til konventionelle systemer, der blot reagerer på aktuelle målinger, forudser MPC-styringen udviklingen i indeklimaet og træffer beslutninger proaktivt.
Systemet kombinerer trådløse sensorer til måling af indeklima (temperatur, fugtighed, partikler, VOC’er og CO2), en central gateway med kontrolalgoritmer, en cloud-baseret dataplatform og en tablet-brugergrænseflade. Det særlige ved løsningen er, at den integrerer vidt forskellige produkter; Velux’ tagvinduer med persienner og Nilans ventilationsvarmepumpe.
– Med den avancerede styring kan vi optimere energiforbruget uden at gå på kompromis med indeklimaet, forklarer projektleder Jakob Wulff Andersen fra Teknologisk Institut, der har ledet projektet.
– Systemet tager blandt andet højde for vejrudsigter, så det kan forberede sig på for eksempel en solrig dag ved at køle ned om natten gennem automatisk vinduesåbning, uddyber han.
Hertil tilføjer Ole Klitte Bay, R&D engineer fra Nilan:
– Projektet dokumenterer det store potentiale i intelligent samspil mellem naturlig ventilation og mekaniske ventilations-/varmepumpesystemer. Når disse systemer koordineres smart, får vi både bedre indeklima og markante energibesparelser.
Dokumenterede besparelser i praksis
To danske enfamiliehuse har testet systemet gennem over et år, hvor baseline-perioder uden automatisk styring er blevet sammenlignet med demonstrationsperioder med aktivt SGICM-system.
Resultaterne er markante: I de to demonstrationshuse opnåedes årlige varmebesparelser på henholdsvis 1393 kWh og 968 kWh, svarende til 15-18 procent reduktion i varmeforbruget. Det svarer til årlige besparelser på mellem 2900 og 4100 kroner per husstand.
Besparelserne opnås primært gennem intelligent styring af ventilationen og koordineret brug af naturlig ventilation via tagvinduerne. Systemet udnytter perioder, hvor passiv køling eller opvarmning er mulig, og minimerer derved brugen af energikrævende mekanisk ventilation og varme. Ventilationsvarmepumpens præcise styring, regulering og varmegenvinding er en vigtig forudsætning for de opnåede energibesparelser.
Forbedret indeklima uden kompromiser
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at energibesparelserne er opnået samtidig med en forbedring af indeklimaet. Gennem hele testperioden blev 95-100 procent af de målte temperaturer holdt inden for komfortstandarderne i EN 16798-1.
CO2-niveauerne blev konsekvent holdt under 1200 ppm gennem intelligent ventilationsstyring og automatisk vinduesåbning (med undtagelse af korte peaks).
Samtidigt blev den relative luftfugtighed holdt mellem 35-60 procent, hvilket ligger inden for det anbefalede komfortområde, og det er ikke gået ubemærket hen. Som følge af det rapporterede en af familierne en uventet forbedring af deres sundhed:
”Det har faktisk været lidt bedre. Vi plejede at have tør hoste, når vi vågnede om morgenen. Og vores ældste barn ville hoste hele aftenen”, fortæller én af forældrene. Datteren uddyber: “Ja, jeg kunne ikke falde i søvn, fordi jeg hostede så meget”. Hvortil moren bemærker: ”Denne vinter (under demonstrationen) har det været bedre!”
Brugervenlighed og accept
Efter en indledende tilpasningsperiode blev systemet nærmest usynligt i familiernes hverdag. Den automatiske styring fjernede behovet for ofte at skulle justere vinduer og varme manuelt. Efter testperioden blev automatiseringen slået fra for indsamlet data til en kontrolperiode, og det mærkede brugerne med det samme:
“Det, at det kører automatisk, og at man ikke selv skal gøre noget – det er noget, jeg savner. At det er nemt. Nu skal vi huske at åbne vinduerne. Det gør vi bare ikke”.
Men projektet demonstrerede også en vigtig sidegevinst: Øget bevidsthed om den indendørs luftkvalitet:
“Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvor vigtigt et godt indeklima egentlig er – især efter sensorerne blev installeret. Før projektet var energibesparelser den største prioritet, men nu er det at have et sundt indeklima. Nu kan vi faktisk se det”.
Familierne kunne følge CO2– og partikelniveauer på displays, hvilket førte til varige adfærdsændringer. Blandt andet har en af familierne øget deres brug af emhætten under madlavning, fordi de kunne se stigende niveauer af partikler indendørs. Ligeledes chokerede det dem at se, hvor meget deres biopejs osede, så den skaffede de sig af med.
Vejen mod markedet
Teknisk set demonstrerede projektet et vellykket samspil mellem de forskellige producenters produkter og systemet kørte kontinuerligt i over et år uden kritiske fejl.
For fremtidig udvikling har projektet identificeret flere forbedringspunkter, som for eksempel mulighed for manuel overstyring i specielle situationer.
– Projektets resultater viser, at SGICM-løsningen repræsenterer en energieffektiv og sund investering, der leverer både økonomiske besparelser og forbedret livskvalitet for boligejerne, konkluderer Jakob Wulff Andersen.
BOKS:
Projektet
Smart Green Indoor Climate Manager er støttet gennem EUDP projektnummer 64021-1019. Projektet er et samarbejde mellem Velux, Nilan og Teknologisk Institut.
