• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet
  • DANVAK

Artikler fra HVAC Magasinet09. 12. 2025 | Heidi Thode

Smart klimastyring sparer energi og forbedrer indeklima i private boliger

Artikler fra HVAC Magasinet09. 12. 2025 | Heidi Thode

Et nyt intelligent styringssystem, der integrerer tagvinduer og ventilationsanlæg, har demonstreret imponerende resultater i danske enfamiliehuse. Det EUDP-støttede projekt Smart Green Indoor Climate Manager (SGICM) viser, at automatiseret klimastyring kan reducere varmeforbruget med 15-18 procent årligt, samtidig med at indeklimaet forbedres markant

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 13, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Af Jakob Wulff Andersen, projektleder, Teknologisk Institut

I en tid hvor energipriser og indeklimakvalitet står højt på danskernes dagsorden, har et samarbejde mellem Velux, Nilan og Teknologisk Institut resulteret i en løsning, der adresserer begge udfordringer samtidig. SGICM-projekt har udviklet og afprøvet et intelligent styringssystem, der sammensætter tagvinduer, ventilation og varme i én samlet, proaktiv løsning.
De to familier, der har testet systemet i over et år, kunne tydeligt mærke forskel på luftkvaliteten med og uden styring.
“Når I stoppede med at overtage styringen, kunne man virkelig mærke, at luften blev mere tung herinde. Det var noget, I styrede med vinduerne – især her i køkkenet og i børneværelserne var vinduerne åbne, når vi kom hjem, og der var den rigtig friske luft”, fortalte en af brugerne.

Intelligente algoritmer optimerer energi og komfort
Kernen i SGICM-systemet er en Model Predictive Control (MPC) algoritme, der kontinuerligt optimerer indeklimaet baseret på en række parametre. I modsætning til konventionelle systemer, der blot reagerer på aktuelle målinger, forudser MPC-styringen udviklingen i indeklimaet og træffer beslutninger proaktivt.
Systemet kombinerer trådløse sensorer til måling af indeklima (temperatur, fugtighed, partikler, VOC’er og CO2), en central gateway med kontrolalgoritmer, en cloud-baseret dataplatform og en tablet-brugergrænseflade. Det særlige ved løsningen er, at den integrerer vidt forskellige produkter; Velux’ tagvinduer med persienner og Nilans ventilationsvarmepumpe.
– Med den avancerede styring kan vi optimere energiforbruget uden at gå på kompromis med indeklimaet, forklarer projektleder Jakob Wulff Andersen fra Teknologisk Institut, der har ledet projektet.
– Systemet tager blandt andet højde for vejrudsigter, så det kan forberede sig på for eksempel en solrig dag ved at køle ned om natten gennem automatisk vinduesåbning, uddyber han.
Hertil tilføjer Ole Klitte Bay, R&D engineer fra Nilan:
– Projektet dokumenterer det store potentiale i intelligent samspil mellem naturlig ventilation og mekaniske ventilations-/varmepumpesystemer. Når disse systemer koordineres smart, får vi både bedre indeklima og markante energibesparelser.

Dokumenterede besparelser i praksis
To danske enfamiliehuse har testet systemet gennem over et år, hvor baseline-perioder uden automatisk styring er blevet sammenlignet med demonstrationsperioder med aktivt SGICM-system.
Resultaterne er markante: I de to demonstrationshuse opnåedes årlige varmebesparelser på henholdsvis 1393 kWh og 968 kWh, svarende til 15-18 procent reduktion i varmeforbruget. Det svarer til årlige besparelser på mellem 2900 og 4100 kroner per husstand.
Besparelserne opnås primært gennem intelligent styring af ventilationen og koordineret brug af naturlig ventilation via tagvinduerne. Systemet udnytter perioder, hvor passiv køling eller opvarmning er mulig, og minimerer derved brugen af energikrævende mekanisk ventilation og varme. Ventilationsvarmepumpens præcise styring, regulering og varmegenvinding er en vigtig forudsætning for de opnåede energibesparelser.

Forbedret indeklima uden kompromiser
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at energibesparelserne er opnået samtidig med en forbedring af indeklimaet. Gennem hele testperioden blev 95-100 procent af de målte temperaturer holdt inden for komfortstandarderne i EN 16798-1.
CO2-niveauerne blev konsekvent holdt under 1200 ppm gennem intelligent ventilationsstyring og automatisk vinduesåbning (med undtagelse af korte peaks).
Samtidigt blev den relative luftfugtighed holdt mellem 35-60 procent, hvilket ligger inden for det anbefalede komfortområde, og det er ikke gået ubemærket hen. Som følge af det rapporterede en af familierne en uventet forbedring af deres sundhed:
”Det har faktisk været lidt bedre. Vi plejede at have tør hoste, når vi vågnede om morgenen. Og vores ældste barn ville hoste hele aftenen”, fortæller én af forældrene. Datteren uddyber: “Ja, jeg kunne ikke falde i søvn, fordi jeg hostede så meget”. Hvortil moren bemærker: ”Denne vinter (under demonstrationen) har det været bedre!”

Brugervenlighed og accept
Efter en indledende tilpasningsperiode blev systemet nærmest usynligt i familiernes hverdag. Den automatiske styring fjernede behovet for ofte at skulle justere vinduer og varme manuelt. Efter testperioden blev automatiseringen slået fra for indsamlet data til en kontrolperiode, og det mærkede brugerne med det samme:
“Det, at det kører automatisk, og at man ikke selv skal gøre noget – det er noget, jeg savner. At det er nemt. Nu skal vi huske at åbne vinduerne. Det gør vi bare ikke”.
Men projektet demonstrerede også en vigtig sidegevinst: Øget bevidsthed om den indendørs luftkvalitet:
“Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvor vigtigt et godt indeklima egentlig er – især efter sensorerne blev installeret. Før projektet var energibesparelser den største prioritet, men nu er det at have et sundt indeklima. Nu kan vi faktisk se det”.
Familierne kunne følge CO2– og partikelniveauer på displays, hvilket førte til varige adfærdsændringer. Blandt andet har en af familierne øget deres brug af emhætten under madlavning, fordi de kunne se stigende niveauer af partikler indendørs. Ligeledes chokerede det dem at se, hvor meget deres biopejs osede, så den skaffede de sig af med.

Vejen mod markedet
Teknisk set demonstrerede projektet et vellykket samspil mellem de forskellige producenters produkter og systemet kørte kontinuerligt i over et år uden kritiske fejl.
For fremtidig udvikling har projektet identificeret flere forbedringspunkter, som for eksempel mulighed for manuel overstyring i specielle situationer.
– Projektets resultater viser, at SGICM-løsningen repræsenterer en energieffektiv og sund investering, der leverer både økonomiske besparelser og forbedret livskvalitet for boligejerne, konkluderer Jakob Wulff Andersen.

BOKS:
Projektet
Smart Green Indoor Climate Manager er støttet gennem EUDP projektnummer 64021-1019. Projektet er et samarbejde mellem Velux, Nilan og Teknologisk Institut.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

International uddannelse giver måleteknikere fælles sprog

KortNyt25. 10. 2026

Virksomheder kræver i stigende grad certifikat fra AUKOM-uddannelsen, som er anerkendt på tværs af landegrænser. ZEISS Quality Excellence Center er klar til at åbne dørene for de første af vinterhalvårets AUKOM-kurser i måleteknik. Den 26.-30. oktober afholdes det grundlæggende kursus AUKOM 1, [...]

50 job reddet: Linka overtager stor del af Verdo-forretning

BrancheNytSeneste21. 10. 2026

Blot to måneder efter at Verdo annoncerede en kontrolleret afvikling af Verdo Energy Systems, er hovedparten af aktiviteterne nu solgt til Linka Koncernen. Handlen sikrer 50 medarbejdere fortsat beskæftigelse i Aalborg og styrker samtidig Linkas position inden for energi- og [...]

Wavin rykker ind i de store fjernvarmeinstallationer

EnergiVarme & køling21. 10. 2026

På Dansk Fjernvarmes Landsmøde den 29.-30. oktober sætter Wavin fokus på større og mere komplekse fjernvarmeprojekter. På standen præsenterer virksomheden blandt andet nye Heavy Duty Stations fra cirka 50 til 500 kW til større ejendomme, boligkomplekser og varmecentraler. Samtidig sætter Wavin [...]

Dansk fjernvarme kan styrke Europas forsyningssikkerhed

AktueltEnergi21. 10. 2026

Dansk teknologi og ekspertise inden for fjernvarme kan spille en langt større rolle i Europas grønne omstilling og samtidig mindske afhængigheden af importeret fossil energi. Budskabet kommer fra Kirsten Brosbøl, bestyrelsesleder for tænketanken Brundtland, forud for at hun taler på Fjernvarmens [...]

Building Green sætter fokus på bæredygtigt byggeri – også tekniske installationer og energi

AktueltBæredygtigt byggeri21. 10. 2026

Den 28. og 29. oktober samles byggebranchen til Building Green CPH i København. Med fem scener, mere end 180 talere og en stor udstilling sætter arrangementet fokus på grøn omstilling, ressourceforbrug og fremtidens byggeri. Også energioptimering, ventilation og tekniske installationer er på [...]

Flere og flere kvinder vælger tekniske fag

BrancheNyt21. 10. 2026

Syv års intensivt arbejde med at gøre Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier mere attraktiv for kvinder har fået andelen af kvinder på klassiske mandefag til at stige. Siden 2019 er der ifølge skolens nyeste opgørelse sket en vækst på 124% i antallet af kvinder, der bliver optaget på bl.a. [...]

Dansk ærespris uddelt på VVS-messe i Oslo

Navne20. 10. 2026

Danvak inspirations ærespris gik i år til fremtrædende nordmand. Prisen blev uddelt på VVS-messen i Oslo den 14.oktober 2026. Prisen gik til civilingeniør Halvor Røstad, der i en årrække har været generalsekretær i Norsk VVS teknisk Forening samt været redaktør af Norsk VVS og Kulde. Prisen [...]

Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark

Vand20. 10. 2026

En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser. Det var en katastrofe, da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005. [...]

Lang ventetid på varmepumpetilskud

EnergiSenesteVarme & køling20. 10. 2026

Danskere, der søger om at få varmepumpetilskud udbetalt, må nu vente markant længere tid på pengene. Det er uheldigt i en tid, hvor der er brug for at rykke på omstillingen af den grønne varme, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ. Danskere, der har skiftet olie- eller gasfyret ud med en [...]

Danske hjem brugte mindre energi i 2025

AktueltEnergi19. 10. 2026

Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025. Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025 viser blandt andet [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • International uddannelse giver måleteknikere fælles sprog

    25.10.2026

  • 50 job reddet: Linka overtager stor del af Verdo-forretning

    21.10.2026

  • Wavin rykker ind i de store fjernvarmeinstallationer

    21.10.2026

  • Dansk fjernvarme kan styrke Europas forsyningssikkerhed

    21.10.2026

  • Building Green sætter fokus på bæredygtigt byggeri – også tekniske installationer og energi

    21.10.2026

  • Flere og flere kvinder vælger tekniske fag

    21.10.2026

  • Dansk ærespris uddelt på VVS-messe i Oslo

    20.10.2026

  • Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark

    20.10.2026

  • Lang ventetid på varmepumpetilskud

    20.10.2026

  • Danske hjem brugte mindre energi i 2025

    19.10.2026

  • Nu åbner indstillingen til Renoverprisen 2027

    19.10.2026

  • ISH 2027 samler fremtidens tekniske installationer

    14.10.2026

  • Varmt vand til danskerne siden 1986

    14.10.2026

  • Et stort marked er ved at åbne sig for den tekniske branche

    14.10.2026

  • Fjernvarme rykker ind i sikkerhedspolitikken

    14.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Intelligent vandbehandling.
  • Coatede dampsprednings produkter- energi effektiv og besparende
  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionelle cookies Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}