En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Det var en katastrofe, da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005. Næsten hele byen blev oversvømmet. Tusinder mistede deres hjem og ejendele. Og det ramte især de fattigste og mest socialt sårbare borgere.
– Vi har også eksempler fra Europa, hvor det gik hårdest ud over socialt sårbare grupper. For eksempel ved oversvømmelserne i Tyskland i 2021, hvor de fleste af dødsfaldene var sårbare personer over 60 år, siger Mia Cassidy Prall, der er post.doc på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.
– De erfaringer bliver vi nødt til at lære af i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, før den næste ekstreme stormflod rammer os. Og der risikerer vi at stå over for lignende eksempler på uretfærdighed, hvor sårbare grupper bliver særligt berørt, siger Mia Cassidy Prall.
Jylland rammes hårdere
Mia Cassidy Prall har netop udgivet en forskningsartikel i International Journal of Disaster Risk Reduction, der viser, at socialt sårbare grupper også i Danmark er mere berørt af oversvømmelser end andre grupper i samfundet.
De ti procent mest sårbare i den danske befolkning, er næsten tre gange mere udsat ved oversvømmelser, end de ti procent mindst sårbare.
Den nye forskning viser, at det især er ældre, syge, personer med dårligt helbred og nedsat mobilitet samt grupper med økonomiske udfordringer, der rammes hårdest. Ifølge kortlægningen er det især Nordjylland og Midtjylland, hvor man finder de største uligheder.
– Vi kan ikke sige præcis, hvorfor de rammes hårdere. Vores undersøgelse angiver ikke årsagen, men en mulig forklaring kan være, at byplanlægningen har medført, at sårbare grupper er placeret i lavtliggende områder, hvor der kan være en højere risiko for oversvømmelse, siger Mia Cassidy Prall.
Problemet er ifølge Mia Cassidy Prall, at vi i Danmark ser på klimatilpasning som et teknisk problem. Vi har et for snævert syn på kystbeskyttelse og har primært fokuseret på at beskytte økonomiske værdier som huse og infrastruktur.
– Vi har haft meget stort fokus på det ingeniørtekniske ved kystbeskyttelse. Og måske spiller det også ind, at vi har en nordisk velfærdsstat med et egalitært samfund, så vi tænker, at vi ikke behøver at bekymre os om det, som man gør i andre lande, siger Mia Cassidy Prall.
Danmark halter bagefter
I andre europæiske lande samt især USA, New Zealand og Australien har man fra myndighederne side øget fokus på de sociale konsekvenser af klimatilpasninger.
I takt med at Danmark skal implementere EU’s oversvømmelsesdirektiv og udpege områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, anbefaler Mia Cassidy Prall, at lokale myndigheder også fremover får indarbejdet sociale konsekvenser, når man laver risikoanalyser om klimatilpasninger.
– På lokalt plan bør man lave analyser af sociale konsekvenser af potentielle klimatilpasningsprojekter, så man bedre beskytter områder med socialt udsatte frem for blot velstillede områder, siger Mia Cassidy Prall.
