Danmark er et internationalt foregangsland, når det gælder kommunal klimahandling. Kommunerne investerer flere og flere ressourcer i klimaindsatsen og har allerede mere end tusind konkrete klimatiltag undervejs. Men der er et stort potentiale for at hæve tempoet endnu mere, hvis en række barrierer ryddes af vejen. Det viser en ny rapport fra CONCITO.
Alle landets kommuner har i dag ambitiøse klimahandlingsplaner og arbejder målrettet på at omsætte dem til lokal handling. Planerne opdateres løbende med den nyeste viden, nye rammevilkår og lovgivning, for at fastholde det høje ambitionsniveau.
En ny rapport ”Godt på vej, men ikke i mål – Status på klimahandling og omstillingen i kommunerne”, som CONCITO, som uafhængig videnspartner, med bidrag fra C40 har udarbejdet for Klimaalliancen, giver nu et samlet billede af den kommunale klimaindsats i Danmark.
Rapporten viser bl.a., at knap halvdelen af kommunerne er i gang med at opdatere deres klimahandlingsplaner, at klimaindsatsen prioriteres højt, og at der arbejdes med mere end tusind konkrete klimatiltag inden for energi, transport, byggeri, arealanvendelse og klimatilpasning.
Samtidig peger rapporten på en afgørende udfordring: Hvis Danmark skal nå sine klimaambitioner, skal omstillingen accelereres markant – og kommunerne skal have bedre muligheder for at lykkes. Det handler bl.a. om modstridende lovgivning og uklar ansvarsfordeling på klimatilpasning, anlægslofter, der bremser farten i den lokale arealomlægning og friere og stabile rammer til omstillingen af både den offentlige transport og grøn energi.
– Kommunerne er klar til at tage ansvar for den grønne omstilling, og det gør vi allerede hver eneste dag. Men vi lykkes kun, hvis vi løfter opgaven i fællesskab. Derfor skal regeringen og kommunerne sammen rydde de barrierer af vejen, som i dag bremser de gode lokale løsninger. Det kan fx være den manglende kapacitet i elnettet eller usikkerhederne om, hvordan man finansierer de store klimatilpasningsprojekter. Så vi kan skabe mere tryghed for både borgere og virksomheder og samtidig sikre vores boliger, arbejdspladser og kritiske infrastruktur, siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Klima- Natur- og Planudvalg.
Kommunerne kan ikke løfte opgaven alene
Selvom udviklingen går den rigtige vej, viser rapporten, at omstillingen fortsat ikke sker hurtigt nok til at indfri de nationale og kommunale klimamål for 2030. Udviklingen er ujævn på tværs af sektorer, og særligt inden for transport, landbrug, byggeri og dele af energiområdet bremses tempoet af strukturelle udfordringer.
– Nu handler det om at bygge videre på det stærke fundament og finde løsninger på tværs af kommuner, stat og andre aktører. Den grønne omstilling er en fælles opgave, og vi kommer længst, når vi bringer forskellige kræfter og erfaringer sammen. Derfor håber vi selvfølgelig, at den nye regering vil udvide den positive dialog, der har været mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Klimaalliancen, til at omfatte alle de relevante ressortområder for at skabe de fælles løsninger, der både virker lokalt og bidrager til Danmarks samlede klimaambitioner, siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i den filantropiske forening Realdania.
Flertal af kommunerne fremrykker målet om klimaneutralitet
Et flertal af kommunerne fremrykker nu målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045, mens enkelte sigter mod allerede at nå målene i 2030. Derudover arbejder knap halvdelen af kommunerne med at opdatere deres klimahandlingsplaner, som nu også i stigende grad omfatter reduktion af klimaaftrykket fra vores forbrug.
– Kommunerne viser, at de både kan og vil drive den grønne omstilling. Danmark bliver i stigende grad set som et foregangsland internationalt, fordi stort set alle kommuner arbejder strategisk med klimahandling. Det er et enormt stykke arbejde, der bliver lagt lokalt hver eneste dag, siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO.
Samtidig er kommunernes rolle under forandring, viser rapporten. Hvor de første klimahandlingsplaner primært fokuserede på myndighedsopgaver, arbejder kommunerne nu langt mere aktivt med partnerskaber, adfærdsændringer og med at gennemføre konkrete klimatiltag.
Kilde: Realdania
