Tre forskningsprojekter på DTU skal bidrage til at gøre kritisk infrastruktur mere sikker og udvikle nye materialer til fremtidens energiteknologi.

Hvordan sikrer man, at kunstig intelligens kan styre kritisk infrastruktur uden at bringe sikkerheden i fare? Og hvordan kan fremtidens brintproduktion blive mindre afhængig af sjældne metaller?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskere på DTU skal undersøge med støtte fra Stiftelsen Det Norske Veritas.
Projekterne får i alt 67 mio. kr. til nordisk grundforskning.
Lektor Filipe Rodrigues skal udvikle metoder til at vurdere sikkerheden i autonome AI-systemer, inden de får ansvaret for at styre blandt andet energisystemer.
Lektor Heine Hansen skal undersøge nye elektrokemiske materialer, der kan reducere behovet for det knappe platinmetal iridium i brintproduktion.
Endelig skal professor Martin Drews undersøge, hvordan naturbrande og digitale afhængigheder kan skabe kædereaktioner og forstyrrelser i kritisk infrastruktur.
De tre DTU-projekter er blandt ti nordiske forskningsprojekter, som tilsammen modtager 67 mio. kr. fra fondens nye forskningsprogram.

