
Kunderne til Verdo Varme Herning må lidt mere til lommerne i 2026. I Herning stiger prisen helt præcist fra 42,50 øre til 46,25 øre inkl. moms for en kWh.
Det betyder, at den rene kWh-pris, inklusiv moms, stiger cirka 500 kr., hvis man tager udgangspunkt i et såkaldt standardhus på 125 kvadratmeter og et årsforbrug på 13.400 kWh.
Dermed lander prisen på 10.343 kr. med det hele, altså inkl. abonnement, bidrag og moms.
Da den prisstigningen følger den generelle prisudvikling i energisektoren, forbliver varmeprisen i Herning blandt de billigste i landet, påpeger divisionsdirektør for Verdo Energi og Forsyning, Jesper Møller Larsen.
– Det er med til at understrege, hvor stabil fjernvarmen er, både når det handler om forsyningssikkerhed og om økonomi, og det er jeg naturligvis tilfreds med, siger han.
Verdo Energi og Forsyning leverer samlet varme til op mod 75.000 husstande, heraf omkring 35.000 i Herning.
Kilde: Verdo

