Fra den 1. januar træder ny lovgivning i kraft i form af bygningsreglementets nye klimakrav. Samtidig er der den frivillige bæredygtighedsklasse, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned på de to ting.
Indenfor branchen har der været lidt forvirring om de to områder. For der er tale om to forskellige uafhængige sæt regler. Bl.a. bliver den frivillige bæredygtighedsklasse med hele ni krav om bæredygtighed bliver ikke til ophøjet til lov fra nytår, påpeger Thilde Fruergaard Astrup, der er leder af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger.
Vi kan konstatere en vis usikkerhed om, hvad det er, der bliver lov den 1. januar 2023. Det forstår jeg godt, fordi det tidligere har været på tale, at der fra 2023 skulle flere bæredygtighedskrav ind i Bygningsreglementet. I denne omgang er det imidlertid kun klimakrav, som bliver indført i reglementet fra det nye år, understreger hun.
De kommende lovpligtige klimakrav indebærer, at for nybyggeri skal bygherrer dokumentere bygningens klimapåvirkninger ved en livscyklusvurdering (LCA). Beregningen skal omfatte store dele af bygningens livscyklus, herunder produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid.
De nye klimakrav omfatter desuden en øvre grænseværdi for CO2-udledning fra bygningens livscyklus. For nybyggeri over 1.000 m2 indføres der fra 1. januar 2023 en grænseværdi på 12,0 kg CO2-eq pr. m2 pr. år.
Fra 2025 vil der i Bygningsreglementet komme en grænseværdi for alt nybyggeri uanset størrelse, så længe det er omfattet af energirammen. De faktiske grænseværdier fra 2025 og frem er endnu ikke politisk besluttet.
Klimakravene gælder for de samme typer nybyggeri, som i forvejen er omfattet af krav om at overholde energirammen, dvs. bygninger opvarmet til over 5 °C med få undtagelser. Det svarer til omtrent 2/3 af alt nybyggeri i Danmark.
Bolig- og Planstyrelsen undersøger dog i øjeblikket, hvordan visse typer af bygninger, som har et berettiget større materialebehov og dermed større klimapåvirkning, fx laboratorier, kan overholde grænseværdien.
De nye klimakrav gælder byggerier, der ansøges om byggetilladelse for, fra 1. januar 2023. Ansøgninger om byggetilladelse inden denne dato er ikke omfattet.
Den frivillige bæredygtighedsklasse fortsætter i sit eget spor, hvor den for nuværende er i en testfase med det formål at indsamle erfaringer med alle de ni bæredygtighedskrav, der indgår i den. Testfasen er blevet forlænget med 1,5 år frem til november 2023 for at indsamle flere erfaringer og mere data.
Også den frivillige bæredygtighedsklasses LCA-krav testes fortsat. Dette krav er ikke enslydende med kravene til den klimaberegning, som bliver lov i Bygningsreglementet fra 1. januar 2023. Blandt andet skal man i den frivillige bæredygtighedsklasse indregne klimapåvirkninger forbundet med selve byggeprocessen og udearealer, hvilket ikke er tilfældet i de kommende lovpligtige klimakrav.
Den frivillige bæredygtighedsklasse omfatter udover krav om en LCA blandt andet også forskellige krav relateret til indeklima og krav om en totaløkonomisk analyse.
Modsat den frivillige bæredygtighedsklasse, som arbejder med ni faktorer inden for bæredygtighed mere bredt, omfatter klimakravene fra 2023 udelukkende krav til CO2-udslip ved nybyggeri, fastslår Thilde Fruergaard Astrup, leder af VCBK.
Hvorvidt der i fremtiden vil blive inkorporeret bæredygtighedskrav fra den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet er uvist på nuværende tidspunkt.
Kilde: Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger
