
I forbindelse med ASHRAE’s vinterkonference, blev Carsten Rode, professor, DTU Sustain, udpeget som ”ASHRAE Fellow”. Det er en grad af medlemskab af ASHRAE, som man kun kan blive indstillet til. Og det er meget få, der opnår den hæder.
I år var der således kun 24 ud af i alt 57.000 medlemmer, der blev udnævnt, og generelt er der kun cirka 1 procent af medlemmerne, der opnår at blive Fellow.
ASHRAE’s nominering, der førte til udnævnelsen, begrundes det med følgende:
”Carsten Rodes mest betydningsfulde bidrag var hans visionære udvikling af MATCH-programmet i 1990, som det første videnskabelige værktøj til kombineret varme- og fugttransport i bygningskonstruktioner, der var tilpasset til brug for projekterende. MATCH banede vejen for senere programmer som WUFI, der har ændret fugtdesignmetoder verden over, f.eks. ASHRAE Standard 160. Han opfandt konceptet “Moisture Buffer Value”, MBV (NORDTEST, 2005), der i dag er en referenceenhed for at indikere fugtbufferevne af byggematerialer. Som leder (”Operating Agent”) af IEA EBC Annex 68 (2014-2020) ledte han forskere fra 22 institutioner/15 lande om høj IAQ i lavenergibygninger. Carsten Rode er på Stanford Universitys liste over de 2 procent bedste forskere verden over inden for byggeri og anlæg.”
For at være berettiget til valg til graden Fellow skal man opfylde flere strenge kriterier:
Man have været fuldgyldigt medlem i mindst 10 år.
Skal have opnået udmærkelse gennem opfindelse, forskning, undervisning, design, originalt arbejde eller som ingeniørleder på projekter af usædvanligt eller vigtigt omfang.
Skal have haft en eller flere bemærkelsesværdige, unikke og positive indflydelser på udviklingen af HVAC&R/videnskab
Kilde: ASHRAE

