I 2027 uddeles Renoverprisen for 15. gang. Siden den første uddeling i 2013 har Renoverprisen hyldet de mest inspirerende eksempler på, hvordan eksisterende bygninger kan få nyt liv.

Foto Thomas Muus
Har du været med i et renoveringsprojekt, der fortjener både anerkendelse og et fagligt skulderklap, så kan du nu indstille det til Renoverprisen 2027 på renover.dk. Det kan du gøre til og med den 2. februar 2027.
Femten år med renoveringer
I 2027 fejrer Renoverprisen 15-års jubilæum. Susanne Borenhoff, adm. direktør i
Grundejernes Investeringsfond, siger:
– Det er både slående og inspirerende, hvor forskellige renoveringsprojekter vi har set gennem årene. Men én ting går igen: Bag en god renovering står altid et godt hold, der har taget den eksisterende bygning alvorligt og fundet nye måder at give den liv på. Vi glæder os til at se, hvilke projekter der bliver indstillet til Renoverprisen 2027.
Nina Kovsted Helk, adm. direktør i Realdania, supplerer:
– Bygninger bliver med tiden ramme om både menneskers liv og fælles historier. Derfor handler renovering ikke kun om mursten og installationer, men også om at bevare og udvikle det, der allerede har værdi. Det kræver fagligt mod, nysgerrighed og stærkt samarbejde. Når dét lykkes, fortjener det anerkendelse. Den anerkendelse giver vi nu for 15. gang med Renoverprisen.
Fra indstilling til vinder
Renoverprisen er stiftet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond med det mål at anerkende renoveringsprojekter, der viser vejen for, hvordan den eksisterende bygningsmasse i Danmark kan fornyes. Prisen hylder hele holdet frem for en enkelt bidragsyder. Projekterne bedømmes ud fra seks kriterier: eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur.
Vinder får 100.000 kr.
Blandt de indstillede projekter nominerer Renoverprisens Nomineringsudvalg fem til syv projekter til Renoverprisens Hovedpris. Med titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet på 100.000 kr.
Ud over Hovedprisen uddeles også en Specialpris. Renoverprisens Specialpris hædrer et projekt, som på særlig kreativ vis enten udvikler måden at renovere på, fornyer en bygning med historisk og bygningskulturel værdi eller skaber værdi for fællesskaber i lokalområdet.
Vinderen modtager – sammen med titlen – 10.000 kr. Begge vindere findes efter en afstemning i et valgkollegie, som består af mere end 90 fagfolk udpeget af branchens forskellige organisationer.
Sådan indstiller du et projekt
På Renoverprisens hjemmeside, http://www.renover.dk, kan man nemt og hurtigt indstille sit renoveringsprojekt. Indstillingsperioden løber til og med den 2. februar 2027. Vinderne kåres ved en prisfest, som afholdes den 2. september 2027. Alle involverede i et renoveringsprojekt – bygherre, rådgivere og håndværksvirksomheder m.fl. – kan indstille et projekt til Renoverprisen.
For at komme i betragtning skal projekterne:
- dække en eksisterende bygningsmasse
- helt eller delvist være udført af professionelle rådgivere, håndværkere, og entreprenører
- være taget i brug tidligst den 1. januar 2022 og senest inden årsskiftet 2026/2027
- være i Danmark
- udmærke sig ved mindst ét af Renoverprisens seks kriterier, som fremgår her:

