
Hvis man vil ændre noget, fx energiforbruget, er det vigtigt at kende udgangspunktet. Men det kan være svært, når det gælder forbrugsdata fra en stor del af landets mange bygninger. Her er det ikke muligt at hente data om fx vand og varme, og dermed ender samfundet med at gå glip at mange grønne gevinster.
Det mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, EjendomDanmark, DFM og Energiforum Danmark, som i fællesskab kommer med en opfordring til, at forbrugsdataene gøres langt mere tilgængelige. De fire har sendt en række anbefalinger til Energistyrelsen for at få tilstrækkelig adgang til forsyningsdata.

– Hvis vi ikke skal agere i blinde, er vi nødt til at kunne måle og veje vores indsats, så vi ved, hvad der virker og hvornår, det gør det. Vi har derfor brug for at få adgang til forbrugsdata fra bygningerne for at kunne træffe de rigtige beslutninger, siger Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i Energiforum Danmark.
I kort form lyder deres måde at få dataene fir på således:
Adgang: Gør det nemt at få og dele data om energiforbrug med fælles regler og formater. Giv alle mulighed for at se deres egne data online – for eksempel gennem en API-løsning. Lav en liste over hvilke forsyningsselskaber, der har digital adgang til data, og brug ens fuldmagter til at dele data med andre.
Ejerskab og GDPR: Aftal hvordan GDPR-loven gælder for data om energiforbrug, og hvem der ejer det. Lad bygningsejeren bestemme, hvem der må se og bruge data.
Anvendelse: Brug data i forskellige detaljer og tidspunkter til at optimere driften, lave rapporter og spare energi. Lav nogle mål for, hvordan man kan sammenligne bygninger med hinanden.
Pris: Sæt en fair pris for at få adgang til data om energiforbrug. Det skal være en del af det, man betaler for forsyningen.
CO2: Vis hvor meget CO2 varmeværkerne udleder i samme takt som de leverer varme. Lav en fælles platform for at indsamle og vise data om CO2-udledning.
Supplerende metadata: Vis hvilket område målerne dækker, og hvad dataene betyder. Gør det nemt at finde og bruge disse oplysninger.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne, EjendomDanmark, DFM og Energiforum Danmark

