
En af årsagerne til, at nogle unge fravælger de faglige uddannelser er muligheden for at læse videre. Mens det almene gymnasie åbner stort set alle døre på den på paletten, gør det samme sig ikke gældende, når man står med et svendebrev.
Det skal der ændres på nu, mener Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye, der fremlagde idéen om at sidestille et svendebrev med en studentereksamen på relevante uddannelser som en del af et større løft fagskolerne.
Dermed kan en blokering være fjernet for nogle unge. Det kan måske også være med til at hæve anseelsen af de berørte faglige uddannelser, og at man til dels kan komme snobberiet blandt uddannelser en smule til livs.
Forslaget er en del af et større udspil, som regeringen fremlægger til den kommende finanslov. Her var der også en stor pose penge med til de faglige skoler – 900 mio. kr.
Midlerne skal gå til at opgradere skolerne. På mange skoler må eleverne tage til takke med udstyr og maskiner, som for længst er blevet udfaset i den industri, som de uddanner sig til.
Her vil midlerne falde på et tørt sted.

