
Nu er det slut med sorte huller på Danmarkskortet over ladenettet, forstået derhen, at alle 98 kommuner har offentlige ladestandere.
En del af grunden er en voldsom udbygning de første seks måneder af 2023, hvor der blev opsat ikke mindre end 3.900 styks. Det skal ses i lyset af, at der i dag er lige over 13.000 i alt.
Ydermere viser det sig, at den heftige udbygning ikke er sket i de store byområder. Ministeriet har opgjort en top 20 over med den største udbygning, og her ligger Læsø, Rebild og Samsø i top, mens man også finder Norddjurs, Skanderborg, Hjørring og Randers på listen.
Giver man sig ud på gader og stræder for at tælle antal ladestandere, havner de største byområder øverst, hvilket ikke er så underligt, men anvender man i stedet en parameter, der hedder ladestandere pr. 1.000 indbyggere, får man et helt andet resultatliste, hvor Fanø tager 1. pladsen. Den øvrige top 5 på den liste udgøres af Frederiksberg, Tårnby, København og Rebild.
Kilde: Transportministeriet

