
Hot eller not listen over hvilke varmekilder, danskerne helst vil have, viser en forudseelig placering mellem de forskellige teknologier.
Listen er udarbejdet af analyseinstituttet YouGov på vegne af ejendomsmæglerkæden Home, og den placerer ikke overraskende gasfyret helt i bunden. Den placering ville oliefyret formentligt have haft tidligere, da det var den dyreste opvarmningsform, men med gasprisernes himmelflugt har de sendt gasfyrets popularitet helt i bund.
Heller ikke el-varme har danskernes gunst, der ligeledes havner i den tunge ende, lige en snert over oliefyret i den positive retning
Hvis vi i stedet vender blikket, er det fjernvarmen, der har sat sig øverst på hot-listen.
Selv om fjernvarmepriserne nogle steder også er steget som følge af invasionen i Ukraine, og priserne på fjernvarme varierer fra det ene fjernvarmeværk til det andet, så står fjernvarme højst på ønskesedlen hos et flertal af danskerne, konstaterer Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker og talsperson for Home-kæden.
Kan man ikke få fjernvarme, er det efterhånden ved at tynde ud i mulige valg, og derfor er det ikke underligt, at det er varmepumpe af forskellig slags og solfanger, der ender med at lægge sig under fjernvarme.
Men det er et stykke vej fra toppen og ned til 2. pladsen. Mens 52 % helst vil have fjernvarme, ligger varmepumperne på 25 %.
Nu er valget af opvarmningsmuligheder langt fra et frit valg, men ender i høj grad med at være bestemt af, hvor man bor. Mens folk i de store byer ofte kan nyde godt af den billige fjernvarme, må boligejere i mindre byer eller helt ude på landet ty til andre, mere individuelle løsninger.
Og det syntes halvdelen af danskerne ikke er om. Varmeregningen bør ikke være bestemt ud fra ens adresse og hvilken varmekilde man reelt har til rådighed
Mere end hver 3. dansker mener desuden, at politikerne i højere grad skal regulere og kompensere, så der bliver større sikkerhed for – og mere lighed mellem – danskernes varmeudgifter.
Kilde: Home

