Mandag den 7. november, på den internationale Radondag, startede kampagner rundt om i Europa for at beskytte borgerne mod det kræftfremkaldende radon i boligerne.
Dagen er formentligt gået hen over hovedet på de fleste danskere, selvom der ifølge den danske Radonhandlingsplan burde ske noget. Og selv om forskning fra Aalborg Universitet ydermere viser, at det står langt værre til med radon-faren end antaget, bliver radon-faren bare fejret ind under gulvtæppet, mener organisationen Danvak.
Det er helt uforståeligt, at danske myndigheder kan slippe af sted med at lade være med følge den nationale radonhandlingsplan og ignorere Det Internationale Atomenergiagenturs åbenlyse kritik, siger formanden for Danvaks Radonfaggruppe, Jens Otto Kjær Hansen.
Sådan er det nemlig langt fra i andre lande. I England starter fx en hel kampagneuge. Ideen er at gøre borgere, virksomheder og offentlige institutioner opmærksom på at det er nødvendigt at tjekke radon-indholdet i boliger, på arbejdspladser og de steder hvor børn, gamle og syge opholder sig.
Lignende tiltag er ikke taget her i landet.
Ovenikøbet har de seneste forskningsresultater vist, at radon-problemet i danske boliger både er langt større og mere geografisk udbredt end man indtil nu har troet, påpeger Jens Otto Kjær Hansen.
Han henviser til en ny rapport fra Aalborg Universitet, baseret på den mest omfattede undersøgelse i Danmark hidtil.
Den viser, at 39 procent af danske énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften. Den viser også, at der i gennemsnit er dobbelt så meget radon i danske boliger som vist i de mere end 20 år gamle undersøgelser, som myndighederne baserer sig på. Endelig viser det, at ingen egne af Danmark går fri.
De nøgterne tal burde få alle op af stolene. Måske højst 20.000 ud af 1,2 millioner énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse i Danmark er blevet tjekket for radon. Det er under to procent. Så er der alle de steder hvor børn, gamle og syge opholder sig. Ingen højder øje med om radonindholdet bliver tjekket der, understreger Jens Otto Kjær Hansen.
Kilde: Danvak
