2022 ser ud til at fortsætte tendensen fra 2021og 2020. I alle tre år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et helt nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.
I årets første 8½ måned er der fundet pesticidrester i 55,3 procent af de 1431 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i 13,5 procent af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet.
Det er alarmerende læsning, og tallene viser med al tydelighed, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis vores børn og børnebørn også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund i fremtiden, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Tidligere tog vandværkerne ofte en boring ud af drift, hvis de fandt rester af pesticider i den. Men i dag er vandværkerne i stigende omfang tvunget til enten at overveje, om de skal anlægge nye boringer, hvis det er muligt, om de skal blande grundvand forskellige steder fra, eller om de skal rense sig ud af problemet.
Pesticidrester i drikkevandsboringerne giver nemlig vandværkerne udfordringer. Og det er ikke kun fortidens synder, der er problemet, da også stoffer, som anvendes i dag, finder vej til grundvandet, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:
Vandforsyningerne overholder myndighedernes krav og har ansvaret for at levere drikkevand til danskerne. Udfordringerne opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, som kan bruges til drikkevand. Så kan man ikke anlægge en ny boring. Vi skal derfor have beskyttet større sammenhængende arealer – grundvandsparker, hvor man undlader at bruge pesticider eller kemikalier, der kan sive ned i jorden. Det er dyrt og besværligt at rense drikkevand, så det bedste for drikkevandet er at oprense punktkilder og beskytte arealer i de områder, drikkevandet indvindes, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Fra politisk hold er der allerede iværksat flere tiltag, der skal beskytte det danske drikkevand. For eksempel er der vedtaget og igangsat beskyttelse af de jorde, som ligger lige op af drikkevandsboringerne – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, bliver vi nødt til at udvide beskyttelsen til også at omfatte de områder i vandværkernes oplande, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det håber vi, at den kommende regering og det nye folketing vil være med til ved at oprette grundvandsparker dér, hvor fremtidens drikkevand dannes, siger Maria Reumert Gjerding.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
